Наши партнеры

Menu



Rekordindehaver bliver i Herfølge

Dansk fodbold

Herfølges midtbanespilleren, Nikolaj Madsen, skrev sig i går ind i historiebøgerne, da han blev klubbens sidste målscorer nogensinde. I dag kunne han glæde sig over at forlænge sin kontrakt frem til sommeren 2011.

Herfølges Nikolaj Madsen vil altid få en stor opmærksomhed i klubbens historiebøger, idet han blev den sidste målscorer for klubben nogensinde, eftersom man har fusioneret med Køge Boldklub, så klubben i sommerpausen tager navneændring til HB Køge, inden de tørner ud i SAS Ligaen fra næste sæson.

Madsen sørgede for det sidste og afgørende mål i 3-2-sejren mod Hvidovre i sæsonens sidste opgør.

I dag kunne den 20-årige midtbanespiller glæde sig over en kontraktforlængelse, som lyder på to år.

”Det har ikke været nemt at skulle agere, når hele HB Køge konstruktionen ikke var endelig fastlagt. Alligevel har Nikolaj formået at skubbe det væk og præstere, og netop det viser hvad han indeholder. Et fysisk pragteksemplar med en motor udover det sædvanlige, og så er Nikolaj slet ikke færdigudviklet endnu,” fortæller sportschef Per Rud i en pressemeddelelse.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu