Наши партнеры

Menu



Stuttgart-legende overtager Köln-trænerjobbet

Tysk fodbold

Den tidligere storspiller i VfB Stuttgart, Zvonimir Soldo, er manden, som skal sikre FC Köln succes i fremtiden, da han har overtaget trænerjobbet.

FC Köln måtte for en uge siden se klubbens cheftræner Christoph Daum vrage klubben til fordel for den tyrkiske storklub Fenerbahce.

I dag kunne Bundesliga-klubben dog offentliggøre navnet på den mand, der skal forsøge at sikre holdet succes i fremtiden.

Det bliver den 41-årige Zvonimir Soldo, som skal prøve kræfter med jobbet. Han har signeret en toårig kontrakt og tiltræder, efter at han har været træner for Dinamo Zagreb, hvor han i sin første og samtidig eneste hidtidige sæson som træner, sikrede ”The Double”.

Zoldo havde i sin spillerkarriere sin absolut storhedstid i VfB Stuttgart, hvor han spillede fra 1996 til 2006. Han opnåede 348 kampe med 18 mål til følge som midtbanespiller.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu