Наши партнеры

Menu



Danmark fortsætter fremgangen

Andet fodbold

Det danske landshold forsætter sin fremgang på verdensranglisten og dette på trods af senest landskamp blev spillet for over to måneder siden. Europamestrene fra Spanien bibeholder førstepladsen.

Endnu engang er Morten Olsens tropper rykket opad på verdensranglisten, denne gang fem pladser, til en 24. plads. Holdet har dermed rykket sig hele 14 pladser opad på listen, siden marts måned. Det senest hop opad er sket, selvom landholdets seneste kamp blev spillet d. 1. april mod Albanien i Parken, og holdet derfor ikke har skaffet point til de seneste to ranglister.

Danmark holder dog stadig alle de skandinaviske naboer under sig, med Sverige som næstbedste hold på en 31. plads.

I toppen af listen har Holland og Tyskland byttet plads i top tre, Italien og Brasilien har byttet 4.-5.-pladsen og England og Argentina har byttet 6.-7.-pladsen. Helt i top er de spanske europamestre dog stadig helt suveræne. De får endda mulighed for at udbygge føringen i de kommende VM-kvalifikationskampe og det forestående Confederations Cup i Sydafrika.

Stillingen i top fem ser således ud:

1. Spanien (1761 p.)

2. Holland (1442 p.)

3. Tyskland (1378 p.)

4. Italien (1292 p.)

5. Brasilien (1288 p.)

Stillingen i Danmarks VM-kvalifikationsgruppe ser således ud, baseret på holdenes placering på verdensranglisten:

1. Portugal (11., 1004 p.)

2. Danmark (24., 836 p.)

3. Sverige (31., 766 p.)

4. Ungarn (43., 687 p.)

5. Albanien (92., 400 p.)

6. Malta (150., 140 p.)



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu