Наши партнеры

Menu



Officielt: Perez er tilbage som Real-præsident

Spansk fodbold

Real Madrids nye præsident er en gammel kending. Der er tale om Florentino Perez, som allerede lidt over midnat kunne offentliggøres som klubbens nye præsident, idet han ikke havde nogen modkandidater.

Det har længe ligget og ulmet, at Florentino Perez kunne ligne manden, som ville tage endnu en tørn i Real Madrid-præsidentsædet. Lidt over midnat blev det så officielt, eftersom der ikke var andre kandidater, som havde meldt sig til valget inden deadline.

Perez blev kendt for sin sammensætning af spillere kaldet ”Zidanes y Pavones”. Han varmede præsidentsædet fra 2000 til 2006, og han brugte i omegnen af 2,460 millarder kroner på spillerindkøb. Blandt de mest nævneværdige var Luis Figo, Zinedine Zidane, David Beckham samt Sergio Ramos.

Han var også manden, som fik klubbens økonomi på ret køl, hvilket blandt andet skete ved at sælge klubbens træningsanlæg til kommunen. Derudover sørgede han også for, at der blev arrangeret ture til Asien, hvor storklubben skulle markedsføre sig, hvilket medførte at klubben blev verdens rigeste.

Under sin tid i præsidentsædet vandt klubben mesterskabet to gange, Champions League en enkelt gang, den spanske Super Cup to gange og hentede en Interkontinental Cup-triumf og en europæisk Super Cup-titel.

Den 62-årige spanske forretningsmand har meddelt, at han følger sin gamle indkøbspolitik. Verdensstjerner som Kaka og Cristiano Ronaldo skulle begge være navne, som topper hans ønskeliste.

”Jeg skal ikke kunne sige om det var en fejl, at Zinedine Zidane stoppede karrieren i 2007 samt at David Beckham forlod klubben året efter. Derimod var det en fejl, at man ikke på daværende tidspunkt hentede Kaka og Cristiano Ronaldo som afløsere,” fortalte Perez til Sunday Times tidligere i går.

Læs også:

Perez’ ønskeliste i Real Madrid

Real Madrid – Nye storhedstider på vej?



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu