Наши партнеры

Menu



Randers-sejr sendte Vejle ned i 1. division

Dansk fodbold

Randers FC sendte i dag Vejle Boldklub definitivt ud af SAS Ligaen, da de vandt 3-2, hvor duoen Bédi Buval og Søren Berg scorede et mål hver kort før tid.

Vejle Boldklub behøvede point i bundstriden, da de mødte Randers FC på Essex Park. Men allerede efter elleve minutter kunne Marc Nygaard spolere disse planer.

Vejlenserne fik udlignet efter en lille times spil ved Bora Zivkovic, da han headede gæsterne tilbage på måltavlen. Udligningen tegnede godt, men med godt ti minutter tilbage af kampen slog Randers-duoen Bédi Buval og Søren Berg til. Med et mål hver på to minutter, stod der pludselig 3-1 på scoringstavlen.

Vejles Adda Djeziri fik reduceret, da han umarkeret i feltet kunne sende bolden i netmaskerne, med et minut tilbage af den ordinære spilletid. Men på daværende tidspunkt var det for sent at vende skuden.

Randers FC vandt med 3-2, hvilket betød, at Vejle måtte indkassere det tiende nederlag i træk, og samtidig ærgre sig over, at man fra næste sæson er tilbage i 1. division.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu