Наши партнеры

Menu



FCK får ingen pokal i Esbjerg

Dansk fodbold

Hvis FC København skulle sikre guldet i Esbjerg, får spillene ikke mulighed for at hæve pokalen på Blue Water Arena, idet den først vil blive overrakt i sidste runde.

Såfremt drømmescenariet for FC København udspiller sig, og de besejrer Esbjerg fB samtidig med at mesterskabsaspiranterne Brøndby IF taber point mod AGF, bliver FCK mestre.

Løverne vil dog ikke få pokalen overrakt på Blue Water Arena, fordi det er imod DBU’s traditioner.

”Nej, pokalen bliver først overrakt i sidste spillerunde. Sådan har det altid været i Danmark,” forklarer Henrik Andersen, som er en del af DBU’s turneringsudvalg, ifølge Ekstra Bladet.

”Hvis mesterskabet stadig er åbent før sidste spillerunde, bliver pokalen placeret hos det hold – enten Brøndby eller FCK – som ligger nummer 1 før den sidste kamp,” uddyber han og fortsætter:

”Det er jo ikke det store problem at køre pokalen frem eller tilbage mellem Parken og Brøndby Stadion, hvis førstepladsen skifter ejermand i sidste spillerunde. Men hvis OB eksempelvis snupper guldet for næsen af de andre, så kommer det til at tage noget tid, før de får det håndgribelige bevis.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu