Наши партнеры

Menu



Bundesliga-legende takker af

Tysk fodbold

Hannovers aldrende backspiller, Michael Tarnat, har valgt at stoppe karrieren, da han ikke får sin kontrakt med klubben forlænget.

Bundesliga-legenden, 39-årige Michael Tarnat, som senest spillede for Hannover, var indstillet på at fortsætte i klubben i endnu en sæson, men klubbens ledelse har besluttet sig for ikke at forlænge med Tarnat, og derfor har han valgt at trække sig tilbage som aktiv fodboldspiller.

”Fire timer inden kickoff mod Wolfsburg fik jeg besked på, at jeg skulle spille kampen. I samme forbindelse blev jeg meddelt, at jeg ikke fik min aftale med klubben forlænget. Jeg har hele tiden givet udtryk for, at jeg ville afslutte min karriere i Hannover, derfor skal der et stort tilbud på bordet, før jeg ombestemmer mig,” forklarer han til sport1.de.

Han nåede i sin karriere at spille 493 klubkampe, hvor han igennem hele karrieren spillede for tyske mandskaber. Han opnåede flest kampe hos Bayern München, som han repræsenterede fra 1997 til 2003.

Tarnat, som fylder 40 år i oktober måned, håber, at han bliver tilbudt en anden stilling i fodboldverdenen. Han røber, at Bayern München har været interesseret i ham.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu