Наши партнеры

Menu



Portsmouth trak det længste strå i bunddrama

Engelsk fodbold

Mandagens bundbrag mellem Portsmouth og Sunderland endte med de ganske overbevisende cifre, 3-1, i værternes favør. Dermed har hjemmeholdet reddet sig endnu en sæson i den bedste engelske række.

Første halvleg bød på muligheder i begge ender, hvor træværket stod i vejen for scoringer for begge mandskaber. Peter Crouch var tæt på at bringe hjemmeholdet foran efter blot fire minutter, men bolden ramte i stedet stolpen.

Gæsternes Kenwyne Jones var ligeledes uheldig kort før pausen, da han stod i samme situation og måtte se træværket redde sit hovedstød.

Kort inde i anden halvleg kunne selvsamme Jones dog sørge for kampens første scoring, da han prikkede bolden forbi Portsmouths reservekeeper Asmir Begovic, mens Callum Davenport stod for oplægget.

Men udeholdets tilhængere fik hurtigt hænderne ned, da storebroderen til OB’s Peter Utaka, John Utaka, fik udlignet minuttet senere, og samtidig fik scoret sit første sæsonmål.

Otte minutter efter udligningen fik Portsmouth reduceret. Utaka var igen kreatøren, da han udfordrede Sunderlands defensiv, hvilket i sidste ende førte til at Phil Bardsley fik forvildet bolden ind i eget mål til 2-1.

Herefter pressede Sunderland på for en udligning, da de desperat afsluttede fra alle vinkler, men i stedet for en Sunderland-scoring, blev kampen definitivt afgjort ved Armand Traoré, som lukkede kampen med scoringen til 3-1, tre minutter før tid.

Portsmouth er nu endegyldigt fri af nedrykning, mens Sunderland stadig er i overhængende fare for at rykke under nedrykningsstregen. Sunderland møder Chelsea i det sidste opgør, men såfremt Newcastle vinder over Aston Villa, sikrer de sig endnu en sæson i det fineste selskab.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu