Наши партнеры

Menu



Newcastle atter over nedrykningsstregen

Engelsk fodbold

Newcastle med danske Peter Løvenkrands på holdet, havde i aftes mulighed for at tage et vigtigt skridt i kampen om at undgå nedrykning. Løvenkrands og co. endte med at sejre 3-1 mod Middlesbrough.

Mandagskampen i Premier League var afgørende for de nedrykningstruede mandskaber Newcastle og Middlesbrough. Gæsterne chokerede hjemmeholdet, da Middlesbroughs Tuncay skabte forvirring i værternes defensiv, hvilket i sidste ende resulterede i at Habib Beye med en lang tå kunne sende bolden i eget mål efter blot to minutter.

Newcastle var hurtige til at svare tilbage, da Steven Taylor seks minutter senere kunne bringe balance i regnskabet. Taylor kom højst på et hjørnespark og sendte hjemmeholdet tilbage i kampen med scoringen til 1-1.

Kampens sidste to mål fandt tyve minutter før tid. Indskiftede Obafemi Martins havde ikke været på banen i meget mere end et minut, før han demonstrerede sin farlighed i front. Han driblede forbi en Middelsbrough-forsvarer, hvorefter han elegant lagde bolden forbi Brad Jones, som vogtede udeholdets mål.

Det var i sandhed indskifternes aften mandag. Danske Peter Løvenkrands blev nemlig indskiftet fem minutter før Martins, og i det 86. minut kunne han sikre Newcastle en 3-1-sejr, da han kom først på indlægget fra Martins, da han havde placeret sig midt for mål.

Newcastles sejr betyder, at klubben for første gang, siden Alan Shearer overtog trænerposten midlertidig i april, rykker over nedrykning, idet man har en bedre målscorer end Hull, hvor begge hold har 34 point.

Middlesbrough ligger derimod fortsat under nedrykningsstegen på 19. pladsen, hvor de har 31 point på kontoen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu