Наши партнеры

Menu



Optakt: Arsenal FC – Chelsea FC

Engelsk fodbold

36. runde af Premier League byder på endnu et lokalderby, når Arsenal FC og Chelsea FC mødes på Emirates Stadium.

Søndag byder på London-derby, når Arsenal FC hjemme på Emirates Stadium får besøg af ærkerivalerne fra Chelsea FC.

Arsenal behøver en sejr, hvis de fortsat skal gøre sig forhåbninger om en direkte billet til næste sæsons Champions League-turnering. Inden dagens opgør ligger Chelsea seks point foran Arsenal på tredjepladsen.

Men denne mission ser imidlertid svær ud, eftersom Chelseas målscorer er syv mål bedre, så de vil stå stærkest, hvis de to hold skulle ligge side om side, når den sidste runde er færdigspillet.

De to mandskaber mødte senest hinanden i FA Cup-turneringen i sidste måned, hvor Chelsea trak sig sejrrigt ud af opgøret med 2-1. Deres seneste Premier League-møde fandt sted i november måned sidste år, hvor Arsenal vandt 2-1 på to mål af van Persie.

Begge hold blev i midtugen sendt ud af den prestigefyldte europæiske turnering, Champions League, hvilket for begge holds vedkomne skete i semifinalen. Dermed kan de nu koncentrere sig yderligere om ligaen.

Arsenal er i liga-sammenhæng ubesejret i de seneste 21 opgør, mens Chelsea står noteret for fem ubesejrede kampe.

Arsenals offensive stjerne, Andrey Arshavin, er udenfor i dag med influenza, mens Clichy, Gallas, Rosicky samt da Silva ligeledes sidder udenfor, hvilket skyldtes skader. Chelseas Joe Cole samt Ferreira er ude med skader for gæsterne, mens Drogba meldes tvivlsom.

Forventede startopstillinger:

Arsenal FC:

Almunia

Sagna – Toure – Djourou – Gibbs

Walcott – Song – Fabregas– Nasri

van Persie – Adebayor

Chelsea FC:

Cech

Bosingwa – Alex – Terry – A. Cole

Kalou– Lampard – Essien – Malouda

Anelka – Drogba

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Arsenal er umådeligt godt kørende i ligaen for tiden, og de skal uden tvivl langt frem på banen i dag, hvis de skal sikre de tre point. Omvendt vil Chelsea kunne stå og afvente, samt benytte sig af kontraangreb, når mulighederne byder sig. Derfor forudser vi en meget tæt affære.

Vi tror, at hjemmeholdet vinder 2-1, fordi de har en suveræn statistik og bør gå efter marginalerne efter en tredjeplads, hvilket kun kan lade sig gøre ved at sejre i dag.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu