Наши партнеры

Menu



Optakt: Shakhtar Donetsk – Dynamo Kiev

UEFA Cup

Aftenens tidlige semifinale-kamp i UEFA Cuppen spilles mellem de to ukrainske giganter, Dynamo Kiev og Shakhtar Donetsk. Første opgør endte 1-1 og Shakhtar Donetsk går dermed ind i returopgøret med de bedste kort på hånden, før mødet mellem de to rivaler.

Der er lagt op til noget af et brag, når de to ukrainske storhold mødes i en kamp, hvor det gælder retten til at møde enten Hamburger SV eller Werder Bremen i UEFA Cup-finalen. Dermed er det sikkert, at finalen bliver et ukrainsk-tysk opgør, og man fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at det er lidt af en overraskelse, at ukrainsk fodbold i år har to repræsentanter med helt fremme i Europas andenstørste klubturnering.

De to ukrainske storhold fører an i den hjemlige liga, hvor Dynamo Kiev noget overraskende ligger på førstepladsen med hele 12 point ned til Shakhtar Donetsk. Shakhtar har dermed noget at revanchere, og umiddelbart ligner det da også en tæt kamp, som i det første opgør, der endte uafgjort 1-1.

Det tegner dog til at Dynamo Kiev skal arbejde hårdt for at få puttet bolden ind bag Shakhtars målmand Pyatov. Aftenens hjemmehold har været uhyggelige på hjemmebane i denne sæsons UEFA Cup, og har således holdt målet rent i de sidste fire hjemmekampe i turneringen.

Da det er et faktum at Dynamo Kiev skal score for at gå videre, ligner det en svær opgave for udeholdet. Tanken om en svær kamp for Kiev bliver imidlertid forstærket, når man kigger på deres seneste udebanestatistik i Europa. De har ikke vundet i de sidste fire kampe, hvor det er blevet til to uafgjorte samt to nederlag. Oven i hatten har Shakhtar Donetsk vundet deres sidste fire hjemmekampe i Europa.

Kampen ligger derfor umiddelbart op til at hjemmeholdet kan holde lidt i håndbremsen, mens Dynamo Kiev ikke for alvor har tid til at spilde tiden. Dynamo Kiev har dog deres uhyggeligt stærke angriber Milevskiy med i truppen. Milevskiy spillede en stærk kamp i det første opgør, og det kan meget vel blive ham, der kan putte det ene mål ind, Dynamo Kiev i hvert fald har brug for.

Hjemmeholdet Shakhtar Donetsk har ingen skader, men de må undvære forsvarsspilleren Aleksandr Kucher, der er ude med karantæne.

Dynamo Kievs træner Yuri Semin sparede stort set alle sine nøglespillere I weekendens kamp. Holdet mangler dog forsvarsspilleren Taras Mikhalic.

Forventede startopstillinger:

Shakhtar Donetsk:

Pyatov

Srna – Chygrynskiy – Ischenko – Rat

Hubschman – Duljaj

Ilsinho – Jadson – Fernandinho

Luiz Adriano

Dynamo Kiev:

Bogush

Betao – Sabljic – El Kaddouri – Yussuf

Ninkovic – Correa

Vukojevic – Milevskiy – Aliyev

Bangoura

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Det ligger i kortene, at det bliver en tæt kamp. Det første opgør var intenst, og ærkefjenderne vil heller ikke i aften lade sig rykke rundt med. Derudover har de to hold tradition for at spille tætte opgør, og i aften bliver ingen undtagelse.

Vi tror derfor på et uafgjort resultat, 1-1. Dette resultat vil betyde omkamp, da det tangerer den første semifinales resultat. Herfra kan alt ske, men i sidste ende tror vi, at Shakhtar Donetsk løber med finalepladsen. Hjemmebanefordelen, som de har været dygtige til at udnytte i Europa i denne sæson, kan blive den afgørende sten på vægtskålen for Shakhtar Donetsk.

Skrevet af Andreas Larsen



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu