Наши партнеры

Menu



Juventus-legende fastslår sit karrierestop

Italiensk fodbold

Juventus’ rutinerede offensiv, Pavel Nedved, har ignoreret klubbens forsøg på at overtale ham til at blive. Tjekken slår fast, at han stopper karrieren, når sæsonen er ovre.

Fodboldelskeren Pavel Nedved har haft svært ved at takke nej til både Tjekkiets landshold og Juventus. I første omgang vendte han tilbage på Tjekkiets landshold, og hans italienske arbejdsgiver Juventus har således håbet, at man kunne overtale ham til at blive hos den italienske storklub i endnu en sæson.

Tjekken har tidligere udtalt, at hans karrierestop bliver definitivt, når den igangværende sæson er ovre, men det har Juventus ikke villet tage for gode varer. Nedved fastslår i dag, at han står ved sit valg om et karrierestop.

”Jeg stopper efter denne sæson. Jeg har ikke tænkt mig at ændre mening. Jeg spiller mine sidste kampe, hvorefter jeg siger farvel til fodbolden. Jeg føler, at det er tid til at prøve andet end at spille fodbold. Derfor er min beslutning definitiv,” siger Nedved til Tuttosport.

Nedved tiltrådte i Juventus tilbage i 2001, og siden da har den i dag 36-årige offensive midtbanespiller scoret 49 mål i 240 kampe for den italienske storklub.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu