Наши партнеры

Menu



Tidligere landsholdsspiller vender hjem til Danmark

Engelsk fodbold

Danske Henrik Tømrer Pedersen, der har kontrakt med Bolton, skal højst sandsynligt hjem til Danmark, når kontrakten med det engelske hold udløber til sommer.

Bolton har valgt ikke at forlænge kontrakten med den tidligere danske landsholdsspiller Henrik Tømrer Pedersen, og han er dermed på vej hjem til Danmark. Det er dog ikke kun danske klubber, som har henvendt sig. Også engelske Premier League klubber, og hold fra den bedste række, har forhørt sig. Dog udtaler Pedersen sig kun om et comeback til Superligaen.

“Min forlovede skal begynde på sine studier i Danmark, og desuden har vi købt hus i Silkeborg, så det er klart, at Danmark er blevet mere attraktivt for mig på mange måder. Det mest optimale ville af flere grunde være en jysk topklub, men i princippet er en sjællandsk klub også interessant,” sagde Tømreren til B.T.

Når man siger Henrik Tømrer Pedersen, tænker man straks på Silkeborg, men han afviser at skifte tilbage til hans tidligere klub. Dog er han åben overfor AaB og FC Midtjylland, der begge er favoritter til at snuppe den tidligere Silkeborg-angriber.

“Selvfølgelig er de to klubber utrolig interessante, da jeg samtidig kunne bo i Silkeborg. Men det ville være dumt at udelukke nogen. Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at 1. division ikke er interessant for mig, så det bliver ikke Silkeborg.”



Kommentér

2 kommentarer til “Tidligere landsholdsspiller vender hjem til Danmark

  1. Mike Justesen siger:

    Som SIF fan, gør det ondt i hjertet på mig, at den spiller jeg som 9-årige så op til, ikke vender hjem. 🙁

  2. Mikkel Lasson siger:

    Hvis Brøndby eller FCK kommer med et tilbud på ham, så tager han til en af dem. Køhlert har for nylig meddelt udrensning i truppen, og det kan være det første skridt for Brøndby at nappe "Tømrer".

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu