Наши партнеры

Menu



Milan videre trods tysk dominans

Champions League

Bayern stod med de bedste kort inden kampen blev fløjtet i gang, men Milan spillede klogt, og er derfor klar til semifinalen.

Første halvleg startede ud med Bayern pres, og de fik hurtigt tilspillet sig et par gode chancer. Kampen bølgede dog frem og tilbage, og en svagt spillende Filippo Inzaghi, kunne sagtens have bragt Milan på sejrskurs et par gange i første halvleg.

Det store Bayern pres fortsatte, og derfor var det også lidt ufortjent, at Seedorf kunne bringe Milan i front efter 28 minutters spil. Kaka startede angrebet med et godt løb, og sendte en god bold til hollænderen der, efter et træk, sendte bolden mellem Van Buytens ben, og ned i venstre målhjørne, bag en sagesløs Oliver Kahn.

Blot 4 minutter senere viste Inzaghi, at man sagtens kan score, uden at spille godt. Denne gang var det Seedorf der stod for assisten. Seedorf fandt Inzaghi med en god bold, og italieneren hamrede bolden i målet.

Bayern lod sig dog ikke slå ud, og fortsatte deres rush mod Milans mål, men pausestillingen blev 2-0.

2. halvleg blev igen domineret af tyskerne, og specielt Mark Van Bommel, havde et par gode chancer.

Selvom Bayern havde mange gode forsøg, manglede den sidste skarphed. Van Bommel sendte det ene skud af sted efter det andet, men en sikker Dida afværgede hver gang.

I slutminutterne havde Bayern to store forsøg, hvor det først var den indskiftede Pizarros hovedstød der blev reddet af Dida, og få minutter efter var det Van Bommel med et fantastisk skud, men igen viste Dida sin klasse mellem stængerne.

Bayern manglede lige det sidste hver gang, og kampens slutstilling blev 2-0. Milan er derfor videre på 4 gyldne minutter, og skal møde Manchester United i semi-finalen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu