Наши партнеры

Menu



Liverpool-stjerne: Krig mellem ejere og manager

Engelsk fodbold

Liverpools midtbanestjerne Xabi Alonso fortæller, at der for øjeblikket hersker en verbalkrig mellem manager Rafael Benitez og klubbens amerikanske ejere.

Liverpools spanske manager, Rafael Benitez, har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med klubben, før der bliver indført mere kontrol med Liverpools indkøbspolitik. Landsmanden og midtbanespilleren, Xabi Alonso, forventer, at Benitez forlænger, trods den verbale krig, som for tiden støjer i kulisserne.

”Ejerne og Benitez synes at føre krig mod hinanden. Selv om de forsøger, at finde en løsning for klubbens bedste, er man i følge min mening nødt til at sikre fremtiden for en manager, hvis han er den rette for klubben,” fortæller den spanske landsholdsspiller til avisen The Sun, og fortsætter:

”Det er en sag mellem ejerne og Rafa, og holdet må ikke lade sig influere af det, men jeg vil vædde med, at Rafa bliver hos Liverpool. Da han kom her, havde Liverpool fantastiske traditioner, men de havde ikke vundet noget i lang tid. Og det var han med til at ændre,” forklarer Alonso.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu