Наши партнеры

Menu



FCM-boss: Jeg viser ingen nåde

Dansk fodbold

FCM-træner, Thomas Thomasberg, vil i foråret være mere skrap i sine handlinger, og vil også være i stand til at sætte en spiller af, der ikke præsterer.

FC Midtjylland og Thomas Thomasberg havde et noget blandet efterår med flotte sejre og bitre nederlag, og selvom efteråret har været en god start for Thomasberg, der overtog posten som cheftræner fra Erik Rasmussen i sommer, så mener han, at han kan forbedre sig på flere fronter.

“Når Erik og jeg skulle tale med en spiller, havde jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker og kom med input, men det var Erik, der førte ordet. Nu er det mig, der skal vide, hvordan samtalen skal forløbe. Jeg bruger markant mere tid på at tale med de enkelte spillere og holdet end før. Og der er noget at hente,” siger Thomas Thomasberg til tipsbladet.dk.

“På den måde jeg er, skal jeg være endnu mere konsekvent og være mere tydelig i, hvad jeg mener. Som type er jeg nok en person, der glatter ud og tror på, at det nok skal gå. Jeg skal være klar til at sætte en mand af og sige, at han ikke har gjort det godt nok. Startpladsen er der, hvor du nemmest kan gøre opmærksom på, at du er utilfreds med en spillers indsats,” slutter Thomas Thomasberg.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu