Наши партнеры

Menu



Chelsea jagter flere forsvarsspillere

Engelsk fodbold

Chelsea er desperate efter at få hentet en ny forsvarsspiller her i transfermarkedet, da John Terrys fravær har svækket defensiven.

Romas Philippe Mexes og Boltons Tal Ben Hain skulle nu også figurere på Chelsea træneren José Mourinhos ønskeliste.

Anføreren John Terry er ude på ubestemt tid, da han prøver at komme sig efter sin rygskade, mens sommerindkøbet Kahlid Boulahrouz er ude til februar med en knæskade, det har gjort “The Blues” defensiv alt for ustabil, så en ny forsvarsspiller er et must.

Mexes er på kontrakt med Roma indtil 2008, men den ambitiøse franskmand kunne godt tænke sig en højere løn, og er ikke bange for at prøve kræfter hos større hold. Andre storhold som Real Madrid og AC Milan, er også ude efter franskmandens underskrift.

Ben Haim, den israelske landsholdsspiller, skiftede til Bolton i 2004 og hans kontrakt udløber til næste sommer, men Bolton beder om £4 mio. (ca. 44 mio. DKK) for at købe ham fri her og nu, for hvis dette ikke sker, tyder alt på at han bliver snuppet på fri når sæsonen slutter.

José Mourinho har for nylig brokket sig over de urimelige priser klubberne kræver, fordi de ved at Chelsea har mange penge til rådighed. Bl.a. har han været på udkig efter Manchester City talentet Micah Richards, men har udtalt at han hellere vil bruge sin 55-årige assistent Baltemar Brito, end at betale de urimelige summer der bliver krævet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu