Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Real Madrid – Zenit St. Petersburg

Champions League

Real Madrids nye cheftræner, Juande Ramos, får sin debut i aften mod Zenit St. Petersburg. Zenit er sikret en UEFA Cup-plads efter vinterpausen, mens Real Madrid er sikret videre avancement.

Den nyansatte cheftræner for Real Madrid Juande Ramos kan formentlig tage det roligt i aftenens kamp mod Zenit St. Petersburg. Ingen af de to mandskaber kan alene ændre på deres placeringer i gruppe H. Real Madrid skal vinde hjemme på Santiago Bernabeu og Juventus skal samtidigt snuble mod gruppens bundprop Bate Borisov, før spanierne kan erobre førstepladsen. Zenit er sikre på UEFA Cup-deltagelse efter vinterpausen, og kan ikke nå Real Madrid på andenpladsen.

En afslappet Juande Ramos i træningstøj understregede på dagens pressemøde, at hver kamp i Champions League er vigtig, og Real Madrid vil gå efter sejren. Endvidere skal spillerne fra den spanske hovedstad bruge positive resultater til at få vendt den nedadgående formkurve.

Dick Advocaat var klar i mælet på dagens pressemøde. Han regner med en underholdende kamp, men er samtidigt ikke skuffet eller overrasket over, hvorledes placeringerne i puljen blev fordelt. Til gengæld var han tilfreds med sine spilleres indsats i deres første oplevelser i Champions League.

Real Madrids skadesliste er efterhånden lang. Således må de i aften undvære Diarra, Torres, Pepe, Heinze, Sneijder, de la Red samt van Nistelrooy. Gæsterne fra Rusland har alle spillere til rådighed.

Forventede startopstillinger:

Real Madrid:

Casillas

Salgado – Ramos – Cannavaro – Marcelo

Guti – Van der Vaart – Gago – Robben

Raul – Hìguain

FC Zenit st. Petersburg:

Malafeev

Anyukov – Puygrenier – Krizanac – Sirl

Zyrianov – Timoschuk – Denisov – Arshavin

Danny

Progrebniak

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Selvom det ikke er sæsonens vigtigste kamp, vil Real Madrid nok alligevel skulle præstere foran det kritiske hjemmepublikum. Endvidere skal spillerne imponere den nye træner, som skal overbevises til at benytte dem blandt de elleve startende forud for El Clasico mod ærkerivalerne FC Barcelona i weekenden. Til gengæld kan russerne spille frit, da de ikke har noget pres på sig. Kampen ender 2-1 til Real.

Skrevet af Jens Refsgaard



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu