Наши партнеры

Menu



Henry-hattrick i ny opvisning

Spansk fodbold

Barcelona ydmygede endnu en gang det gæstende hold på Camp Nou. Denne gang gik det udover Valencia, der blev sendt hjem med et nederlag på 4-0.

Barcelona har flere gange i denne sæson holdt opvisning på Camp Nou, og i dag blev ingen undtagelse, da Valencia blev kørt rundt på græstæppet, og blev sendt hjem med et nederlag på 4-0.

Thierry Henry var den store mand i opvisningen, og han scorede da også to mål indenfor den første halve time, og dermed synes den kamp allerede lukket efter de første 45 minutter.

I anden halvleg fortsatte førerholdet dog det sprudlende spil, og allerede i det første minut udbyggede Daniel Alves føringen til 3-0. Derefter var der dømt en målpause på godt en halv time før Thierry Henry fuldendte sit hattrick efter en flot solotur af Bojan, der var blevet skiftet ind istedet for Hleb. Dette mål blev også det sidste i kampen, som Barcelona dominerede fra start til slut.

Med sejren ligger Barcelona fortsat placeret på førstepladsen i ligaen, mens Valencia ligger på tredjepladsen med risiko for at blive overhalet af Real Madrid, der i morgen aften møder Sevilla.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu