Наши партнеры

Menu



Optakt: Manchester City – Manchester United

Engelsk fodbold

Der er lokalopgør på programmet søndag eftermiddag, når de to Manchester-klubber, City og United, tørner sammen på City Of Manchester Stadium.

I sidste weekend var Manchester City ganske overbevisende, da de sendte Arsenal hjem med et nederlag på 3-0. Søndag eftermiddag skal City igen møde en af de store, når lokalrivalerne fra Manchester United kommer på besøg.

City betegnes som Uniteds lillebror, og ikke uden grund, da De Røde Djævle stjæler størst opmærksomhed og kæmper med om trofæerne. Men City vil gerne ud af skyggen og frem i rampelyset, og da klubben tidligere på sæsonen blev solgt til arabiske pengemænd, er der kommet skub i økonomien og brasilianeren Robinho er kommet til.

Men succesen kommer ikke fra den ene dag til den anden, og City har således ikke været fantastiske i dette efterår. Klubben er placeret på 14. pladsen i Premier League, og der er langt op til Manchester United, der indtager tredjepladsen.

I sidste sæson vandt City begge opgør mod Manchester United, 1-0 på hjemmebane og 2-1 på Old Trafford. Det bliver svært at gentage triumfen mod de forsvarende mestre, der er otte point efter både Liverpool og Chelsea, dog med en kamp til gode. United måtte sidste weekend nøjes med 0-0 mod Aston Villa, og spillet var langt fra imponerende.

Robinho, Pablo Zabaleta og Gelson Fernandes forventes alle at være klar til opgøret, efter de ikke var med i UEFA Cup-kampen mod Schalke 04. Michael Johnson, Martin Petrov og Valeri Bojinov er dog alle definitivt ude til derbyet.

I United-lejren kan man glæde sig over, at Dimitar Berbatov har genoptaget træningen, ligesom både Paul Scholes og Gary Neville. Owen Hargreaves og Wes Brown er fortsat ude med skader.

Kampen fløjtes i gang kl. 14.30 og kan ses på Canal+ Sport1.

Forventede startopstillinger:

Manchester City:

Hart

Zabaleta – Richards – Dunne – Ben Haim

Vassell – Kompany – Ireland – Wright-Phillips

Robinho – Benjani

Manchester United:

Van der Sar

O’Shea – Vidic – Ferdinand – Evra

Ronaldo – Carrick – Fletcher – Park

Rooney – Tevez

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Selvom Manchester City vandt begge opgør mod Manchester United i sidste sæson, og så sent som i sidste weekend besejrede Arsenal i sikker stil, er United stadig et bedre hold, som tabellen også viser. De har brug for point til at holde sig med i mesterskabskampen, og vi tror, de vinder opgøret 2-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu