Наши партнеры

Menu



Atletico Madrid vandt uden tilskuere

Champions League

Foran et fuldstændigt tomt Vicente Calderón vandt Atletico Madrid over PSV Eindhoven. Dermed deler madrilenerne fortsat førstepladsen med Liverpool i gruppe D.

Kampen på Vicente Calderón mellem Atletico Madrid og PSV Eindhoven blev spillet uden tilskuere, efter UEFA havde idømt spanierne en straf grundet tilskueruroligheder. Alligevel trak Atletico Madrid sig sejrrigt ud af opgøret.

Første mål faldt efter 14 minutter, hvor et indlæg fra højre side volder PSV Eindhoven problemer. Carlos Salcido formår ikke at cleare bolden, og dermed kan Simão skubbe bolden i mål. Efter 23 minutter er det igen Atletico Madrid-spillerne som rækker hænderne i vejret. Maxi Rodríguez udnytter en løs chance efter et hjørnespark. Han hamrer bolden op i nettaget, og Issakson i hollændernes mål er prisgivet.

PSV Eindhoven svarer først for alvor igen i anden halvleg, hvor Koevermans bringer spænding tilbage i opgøret, med sin scoring til 2-1. Hollænderne formår dog ikke at score igen, og derfor er 2-1 også kampens resultat.

Gruppe D ser derfor således ud, at Atletico Madrid fortsat er på en delt førsteplads med 11 point, og er derfor videre til 1/8-finalerne. PSV Eindhoven skal derimod kæmpe med Marseille om tredjepladsen og videre kvalifikation til UEFA Cuppen. I næste runde skal spanierne møde Marseille, og hollænderne skal en tur til Anfield for at møde Liverpool FC.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu