Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Zenit Skt. Petersborg – Juventus

Champions League

Den gamle dame, Juventus, er allerede kvalificeret til 1/8-finalerne, derfor venter der en mere jævnbyrdig kamp, når italienerne i aften gæster det kolde Rusland.

Juventus topper gruppe H, og italienerne er allerede kvalificeret til 1/8-finalerne, derfor ventes det, at Claudio Ranieri vil spare en del af profilerne.

Juves skadesliste er dog også værd at lægge mærke til, da den rummer navnene Gianluigi Buffon, David Trezeguet, Christian Poulsen, Cristiano Zanetti, Jonathan Zebina, Dario Knežević, Mauro Camoranesi samt Tiago.

Hjemmeholdet Zenit ligger kun to point efter Real Madrid, derfor kan en sejr betyde, at russerne rykker endnu nærmere på avancement.

Zenits cheftræner Dick Advocaat må undvære Nicolas Lombaerts og Lee Ho, der begge er ude med skader, mens Sébastien Puygrenier har karantæne efter sit røde kort i sidste runde.

Forventede startopstillinger:

Zenit Skt. Petersborg:

Malafeyev

Anyukov – Lomberts – Krizanac – Kim Don Chzin

Denisov – Tymoschuk – Zyryanov – Danny

Pogrebniak – Arshavin

Juventus:

Manninger

Mellberg – Legrottaglie – Chiellini – Molinaro

Marchionni – Marchisio – Sissoko – Nedved

Amauri – Del Piero

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Juventus’ skadesliste er enormt stor, og taget i betragtning af, at storklubben også sparer en række profiler, grundet den allerede sikrede 1/8-finale-billet, tror vi, at kampen ender 2-1 til Zenit, som også er vant til at spille under køligere himmelstrøg.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu