Наши партнеры

Menu



Rundens hold i de største ligaer

Andet fodbold

Traditionen tro har Eurosport.com offentliggjort deres bud på rundens hold i de 5 største ligaer.

Premier League:

Nedrykningstruede West Ham, fik en lille oprejsning i weekendens kamp mod Blackburn, hvor det blev til en 2-1 sejr. Det har givet plads til Carlos Tevez på ugens hold. De to tophold, Manchester United og Chelsea, vandt begge komfortabelt, og er derfor også repræsenteret på ugens hold. Ugens målmand blev Paul Robinson, der scorede et noget utraditionelt mål. Den engelske målmand sendte et frispark af sted fra 90 meters afstand, og efter forvirring i feltet, måtte Watfords målmand se bolden hoppe ind bag ham.

Opstillingen er en 4-4-2 med offensive fløje, og ser således ud:

Målmand: Paul Robinson, Tottenham

Forsvar: Luke Young, Charlton – Michael Dawson, Tottenham – Sylvain Distin, Manchester City – Stephen Warnock, Blackburn

Midtbane: Christiano Ronaldo, Manchester United – Manuel Fernandes, Everton – Zheng Zhi, Charlton – Salomon Kalou, Chelsea

Angreb: Carlos Tevez, West Ham – Wayne Rooney, Manchester United

Primera Division:

Ud af 11 spillere, er 10 hold repræsenteret på rundens hold i Spanien. Robinho er kommet mere ind i varmen hos Capello, og betalte tilliden tilbage, ved at nette i Real Madrids 2-0 sejr over Gimnastic. Eto’o har også været ude i problemer i Barcelona, men begynder igen at ligne en af ligaens – og måske verdens – bedste angribere. Osasuna blev den eneste klub med mere end en spiller på rundens hold.

Opstillingen er en flad 4-4-2, og ser således ud:

Målmand: Felipe Lopez Ricardo, Osasuna

Forsvar: José Izquierdo, Osasuna – Jorge Andrade, Deportivo – Daniel Jarque, Espanyol – Lozano Oriol, Racing Santander

Midtbane: Enzo Maresca, Sevilla – Ariel Ibagaza, Mallorca – Andrés D’Alessandro, Zaragosa – Bortolini Savio, Sociedad

Angreb: Samuel Eto’o, Barcelona – Robinho, Real Madrid

Serie A:

Inters stjerneangriber, Zlatan Ibrahimovich, scorede holdets 2 mål i 2-1 sejren over Ascoli, og Inter begynder at ligne en stensikker mester. Klubbens ærkerivaler, AC Milan, vandt også deres kamp mod Atalanta, og målscoreren, Massimo Ambrosini, har også fundet vej til en plads på rundens hold. Fiorentina og Lazio, har begge to spillere med på holdet.

Opstillingen er en 3-4-3, og ser således ud:

Målmand: Sebastien Frey, Fiorentina

Forsvar: Philippe Mexès, AS Roma – Cesare Bovo, Palermo – Manuel Pasqual, Fiorentina

Midtbane: Pasquale Foggia, Reggina – Alessandro Rosina, Torino – Massimo Ambrosini, AC Milan – Christian Manfredini, SS Lazio

Angreb: Antonio Di Natale, Udinese – Tommaso Rocchi, SS Lazio – Zlatan Ibrahimovich, Inter

1. Bundesliga:

Leon Andreasen og Mohamed Zidan fra Mainz 05, tog gensyn med deres gamle klub, Werder Bremen. De to tidligere SAS-Liga spillere, var dog ikke nok til at true topholdet, der sikrede sig en 2-0 sejr. Schalke 04 vandt 1-0 over 3. pladsen, VfB Stuttgart, og har derfor 2 spillere på ugens hold. Gekas scorede Bochums eneste mål i 3-1 nederlaget til Wolfsburg, og deler dermed topscorertitlen med den skadede Mario Gomez.

Opstillingen er en flad 4-4-2, og ser således ud:

Målmand: Robert Enke, Hannover

Forsvar: Leonardo Dede, Dortmund – Mladen Krstajic, Schalke 04 – Marcelo Bordon, Schalke 04 – Thomas Hitzlsperger, VfB Stuttgart

Midtbane: Gonzalo Castro, Leverkusen – Jurica Vranjes, Werder Bremen – Marcelo Marcelinho, Wolfsburg – Christoph Preuss, Frankfurt

Angreb: Theofanis Gekas, Bochum – Jan Schlaudraff, Aachen

Ligue 1:

I Frankrig er rundens hold domineret af Sochaux, der vandt 4-2 over Elmanders Toulouse. Sochaux har hele 3 spillere med på holdet, mens der ikke er blevet plads til en eneste spiller fra topholdet, Lyon, selvom de slog Nancy med en komfortabel 3-0 sejr. Der blev heller ikke plads til danske Thomas Kahlenberg, selvom han scorede sejrsmålet, i Auxerre 1-0 sejr over Lens. PSG ligner mere og mere en synkende skude, men Mickaël Landreau fik en lille personlig oprejsning, i form af en plads på ugens hold, selvom han lukkede et mål ind, i klubbens nederlag mod Rennes.

Opstillingen er en 4-4-2, og ser således ud:

Målmand: Mickaël Landreau, Paris Saint-Germain

Forsvar: Bakari Sagna, Auxerre – Marko Basa, Le Mans – Gaël Givet, Monaco – Hérita Ilunga, Saint-Etienne

Midtbane: Mickaël Isabey, Sochaux – Lorik Cana, Marseille – Karim Ziani, Sochaux – Mamadou Niang, Marseille

Angreb: Jimmy Briand, Rennes – Sébastien Grax, Sochaux



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu