Наши партнеры

Menu



Knæskade holder Nistelrooy ude på ubestemt tid

Spansk fodbold

Real Madrids hollandske angriber, Ruud Van Nistelrooy, har problemer med en gammel knæskade, og skal en tur til USA, hvor en specialist skal kigge på knæet.

Med ti minutter tilbage af Champions League-kampen mellem Real Madrid og Juventus måtte Ruud Van Nistelrooy udgå fra opgøret med en knæskade, og meget tyder på, at angriberen skal opereres. Hollænderen skal til USA for at få specialisten Richard Steadman til at kigge på knæet.

Skaden i det højre knæ har forbindelse til en skade, som Steadman i år 2000 opererede på, og som også tvang Nistelrooy ud i en operation sidste forår.

Real Madrid har i forvejen Arjen Robben ude i op til seks uger, mens Ruben de la Red er ude på ubestemt tid.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu