Наши партнеры

Menu



OB-lodtrækning gentagelse fra sidste år

Dansk fodbold

OB’s pokalkvartfinale-modstander bliver den samme som ved sidste års pokalturnering, mens AC Horsens trak den på papiret nemmeste modstander, Nordvest FC.

OB skal krydse klinger med de forsvarende pokalmestre fra Brøndby. Dermed bliver det en gentagelse fra sidste år, hvor de to parter netop mødte hinanden i kvartfinalen.

Ved sidste års møde måtte mandskaberne ud i forlænget spilletid, hvor Kasper Lorentzen scorede til 1-0 få sekunder før de 120 minutter var passeret.

AC Horsens var heldige med kvartfinale-lodtrækningen, da de trak Danmarksserieholdet Nordvest FC, som må betegnes som det svageste mandskab blandt de sidste otte.

De danske mestre fra AaB skal til Nordsjælland, hvor FC Nordsjælland venter, mens Lyngby lægger hjemmebane til, når løverne fra FC København gæster.

Pokalkvartfinalerne:

OB – Brøndby

Nordvest FC – AC Horsens

FC Nordsjælland – AaB

Lyngby – FC København

Ovenstående kampe afvikles den 12. november.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu