Наши партнеры

Menu



Aston Villa chanceløse på Stamford Bridge

Engelsk fodbold

Chelsea bød søndag eftermiddag Aston Villa op til dans på Stamford Bridge. Chelsea var i den dominerende rolle hele kampen, og vandt fortjent 2-0.

Chelsea døjer med flere skader i øjeblikket, og der var derfor blevet plads til den serbiske forsvarsspiller, Branislav Ivanovic, i startopstillingen. Han dannede dermed midterforsvar med John Terry, da Aston Villa gæstede Stamford Bridge. De to klubber lagde roligt ud, men efterhånden som kampen kom rigtigt i gang, overtog hjemmeholdet styringen.

I kampens 20. minut fandt Frank Lampard en fri Joe Cole i højre side af feltet, og Cole hamrede bolden ind bag Brad Friedel, der var chanceløs i situationen. Herfra stod der Chelsea på det hele, og The Blues spillede sig frem til flere gode muligheder. I den anden ende af banen havde Petr Cech ikke meget at se til. Så snart Villa nærmede sig Chelsea-målet stod der en Chelsea-spiller parat til at sparke bolden væk.

Få minutter før pausen kom Chelsea yderligere foran, da Nicolas Anelka var på pletten. Lampard spillede bolden i dybden til Ashley Cole, der var gået med frem. Cole sendte bolden bagud i feltet, hvor Michael Ballack kom stormende, men afslutningen sad lige på Friedel, der dog ikke kunne holde skudet. I anden omgang kunne Anelka sikkert sparke bolden i mål til 2-0 for Chelsea.

Chelsea var klart dominerende, og havde et velfungerede pasningsspil. Derfor kunne de helt fortjent gå til pause med en 2-0-føring. Fra anden halvlegs start kom den unge argentinske angriber, Franco Di Santo på banen på bekostning af Anelka, og argentineren havde flere gode aktioner.

Chelsea skruede lidt ned for tempoet, men Villa havde stadig store problemer. Igen formåede Scolaris tropper at holde Villa fra fadet, mens de selv kom frem til flere gode muligheder. Kun ved enkelte lejligheder viste Chelsea-forsvaret usikkerhed, men Aston Villa formåede ikke at udnytte de få fejl.

Trods flere gode forsøg blev der ikke scoret flere mål på Stamford Bridge. Chelsea vandt helt fortjent 2-0, og topper fortsat Premier League.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu