Наши партнеры

Menu



Optakt: RCD Espanyol – FC Barcelona

Spansk fodbold

Der er dømt lokalderby, når RCD Espanyol og FC Barcelona tørner sammen i den catalanske hovedstad, på Espanyols hjemmebane, Estadi Olímpic Lluís Companys.

Espanyol dækker lørdag aften op til, at lokalrivalerne fra FC Barcelona skal komme på besøg, i det der skal blive et opgør mellem to hold, der ikke har fået en ønsket start på sæsonen.

Specielt FC Barcelona har i optakten og generelt starten af Primera Division, været en stor skuffelse. I øjeblikket placerer man sig på en 6. plads, grundlagt på holdets to seneste sejre i de to seneste kampe.

Først og fremmest 3-2 over Betis, og så storsejren mod Sporting Gijon på 6-1, har været med til at føre Barcelona tilbage på sporet, efter de to første kampe endte uden sejr.

Stik imod situationen hos FC Barcelona, har man hos Espanyol startet ganske fornuftigt op, i form af to komfortable sejre. Man har dog ikke rigtig kunnet følge med på det sidste, og har efter at spille 1-1 mod Getafe måtte se sig som slået i kampen mod Sevilla.

Statistisk set er begge klubber dermed startet lige godt – eller lige dårligt – op efter fire kampe, da begge har scoret 7 point ind på kontoen, og der er lagt i vande til en interessant derbykamp, mellem de to Barcelona-klubber. Dog må det også siges at Barcelona er dem, der har vist størst og bedst form af pågældende klubber, specielt hvis man retter fokus mod 6-1-sejren over Gijon, hvor man totalt udklasserede det lille hold.

Det er Cataloniens to største klubber, der støder sammen, og det lægger et stort pres på spillerne, der skal ud og præstere i dag. Det er ikke bare tre point der enten kan vindes eller tabes, men også hele Catalonien. Og så er der jo også lige det, at vinderen, vil være den, som er højest placeret i tabellen. Men den interne kamp, som man har ved hvert lokalderby, vil selvfølgelig altid tælle med.

Ser man på Espanyols side, så har man fået Raúl Tamudo tilbage, efter Espanyols stjerneangriber har været ude med en skade, og det formodes at han vil gå direkte ind i startopstillingen. Også den unge Julián er i den udtagne trup til kampen.

Josep Guardiola har på sit hold, kun lavet én ændring i forhold til midtugens kamp mod Real Betis, hvor Pedro kommer tilbage i stedet for Martín Cáceres. Sylvinho kan se frem til en pause i dag, mens Albert Jorquera, Aliaksandr Hled og Gaby Milito stadig er ude.

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Der er altid intensitet, når disse to hold mødes, og Barcelona er altid favoriseret, som Cataloniens ultimativt største hold. Men man vil i Espanyol unægtelig give op, og vil formentlig gøre alt for at slå rivalerne på hjemmebane foran hele Catalonien. På trods af det, forudser vi, at Barcelona bliver en for stor mundfuld for Espanyol, og at storholdet med nød og næppe vil tage sejren hjem med 2-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu