Наши партнеры

Menu



AaB sikrede nulløsning i Celtic

Champions League

De danske mestre fra AaB skulle her til aften forsøge, at hente point i Celtic. Men gæsterne fik ikke mange chancer, men holdet formåede, at give sig fuldt ud, og derved holde hjemmeholdet fra at score.

AaB stod hertil aften overfor sæsonens første Champions League-gruppespilskamp, da nordjyderne gæstede Celtic Park. Skotterne lagde for vanligt ud med at torne mod modstanderens mål, hvilket de gjorde fra første fløjt.

Danskerne havde lidt problemer med at komme op i gear i de første minutter, men der skulle ikke gå længe, før AaB fik kontrol over de offensive skotter.

AaB’s første store chance tilfaldt efter et kvarters spil, da Michael Jakobsen sparkede frispark fra 25 meters afstand. Stortalentet fik godt skru i bolden, men dette var desværre ikke nok til at placere bolden indenfor målrammen.

AaB-forsvareren Steve Olfers havde store problemer på sin højreback-plads, hvor han stod overfor en konstant trussel i Shaun Maloney, som tydeligvis var hurtigere end AaB’eren. Efter 28 minutter kom Olfers for sent i en tackling i det lille felt, hvorefter dommeren pegede på pletten.

Straffesparksskytten var Barry Robson, og han havde ikke misset sine sidste ni straffespark, men denne statistik blev brudt i dag, da Zaza leverede en flot redning, hvor han tog bolden via en fodparade, da han havde kastet sig.

Stillingen 0-0 holdt halvlegen ud til stor utilfredshed for hjemmepublikummet, der buhede.

Celtic startede anden halvleg, som de åbnede kampen, med et stort pres mod AaB’s målfelt, men nordjyderne fik afværget. AaB’erne forsøgte, at kombinere sig frem til en række chancer, men marginalerne manglede før chancerne blev rigtigt farlige. Gæsterne var generelt for dårlige til at holde på bolden og spille den rundt i kæderne, da de var under et konstant pres fra Celtic.

Værternes Samaras blev konstant fodret med bolde fra medspillerne, men han misbrugte på det skammeligste hver en chance.

Med et lille kvarter tilbage af kampen så AaB rødt. Michael Jakobsen trækker i nødbremsen som sidste mand, da han nedlægger Samaras, men kampens dommer, Matteo Simone Trefoloni, leverer en brøler af dimensioner, da han i stedet for Jakobsen udviser en stærkt spillende Beauchamp, til stor utilfredshed for hele udeholdets trup, men dommeren stod fast ved sin dom.

Det efterfølgende frispark skulle Nakamura tage sig af, og han sendte bolden op i retning af højre målhjørne, men Zaza leverede endnu en klasseredning, da han, med det yderste af neglene fik reddet bolden.

Trods massivt Celtic-pres igennem samtlige 90 minutter, stod der 0-0 på måltavlen, da kampens dommer fløjtede af, og dermed kunne AaB’erne glæde sig over, at have leveret en god kollektiv indsats, hvor hele mandskabet gav sig 100 procent.



Kommentér

En kommentar til “AaB sikrede nulløsning i Celtic

  1. AK siger:

    Det er satmer flot AaB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu