Наши партнеры

Menu



Referat: SAS Ligaen 5. Runde

Dansk fodbold

Igen i denne weekend var der lagt op til bold. Hele fem kampe var på søndagens program, som bød på mange mål. Først og fremmest tog AaB hjemme imod deres udfordrere fra Odense, hernæst var det Vejle som kom på besøg i Horsens. FCK tog hjemme i Parken mod FC Midtjylland, mens AGF kunne se frem til Brøndby, og til sidst FC Nordsjælland som hjemme skal forsøge at redde sig ud af den krise man er inde i, mod det andet bundhold, SønderjyskE.

AaB 0-3 OB

OB var klart holdet som startede bedst, og det var da også dem som fik de første store chancer. Efter flere forsøg formåede man allerede efter syv minutter, lidt tilfældigt, at skyde bolden i mål. Det var nemlig Henrik Hansen som bragede et skud mod mål, et skud som blev rettet af, og drønede derfor i modsatte ende, og sikkert i mål, uden chance for Karim Zaza. I AaB’s forhåbninger om et comeback, blev debutant Michael Beauchamp lidt for ivrig, og nedlagde Djiby Fall i en uheldig situation. Et frispark som ifølge dommer Vejlgaard var til direkte rødt. OB’erne formåede nogenlunde at holde presset i stort set resten af kampen, og det blev også symboliseret da OB’s tidligere Manchester United-spiller, Eric Djemba-Djemba, scorede efter et hjørnespark halvvejs i anden halvleg. Fynboernes ydmygelse af de forsvarende mestre belv slået fast i overtiden, hvor Johan Absalonsen scorede kampens sidste mål til 3-0.

AC Horsens 0-0 Vejle BK

I en chancefattig kamp fyldt med frispark, gik begge hold til stålet. Og selvom stillingen skuffende forblev på 0-0 på Casa Arena, fik folkene der var mødt op for at se kampen mod Vejle, en masse dramaer i de indbyrdes dueller. Selvom man efter kampen, nok ville have kunnet fundet situationer der kunne have givet gult kort, blev det ”kun” til tre af slagsen. Rawez Lawan var den første der fik æren af at se på dommer Claus Bo Larsen række det gule kort op foran sig. Herefter fik Vejle og Horsens et hver i anden halvleg, der faldt til Valentino Lai og Kenneth Emil Petersen. Men skuffede måtte fansene gå hjem efter at have været vidner til en uinspirerende kamp, som man ikke rigtig kunne lede noget ud af. Det hele ender som det startede på Casa Arena.

FC København 3-1 FC Midtjylland

Sidste års 2- og 3’ere tørnede sammen i en indbyrdes kamp på Danmarks nationalstadion Parken. Midtjyderne havde i midtugen besejret engelske Manchester City på fremmet græs, men det var overhovedet ikke til at se i dagens kamp, mens Københavnerne viste lidt af den klasse som man skal have, hvis de har forhåbninger og videre europæisk bold. Det blev blandt andet til en fantastisk kamp for FC Københavns brasilianer, Cesar Santin, som efter blot fem minutter fik bolden ind over målstregen ved hjælp af sin hæl, målet blev dog dømt offside. Dette slog dog ikke Santin ud af kurs, han skulle blot bruge 26 yderligere minutter, på igen at være på pletten, og denne gang med et anerkendt mål, og dermed bragte FCK’s nyindkøb hjemmeholdet på sejrskurs. I københavnernes store dominans, var det kun et spørgsmål om tid, før 2-0-målet blev sat ind. Dette blev gjort af en fremstormende William Kvist som var en af de bedre på banen i Parken. Det var da også manden der definitivt kunne lukke kampen efter 71 minutter, hvor han øgede FCK’s føring til 3-0. Dermed så det ud til at løverne skulle give ulvene en lærestreg som de sent ville glemme. Dog sikrede udeholdets Jonas Borring med ti minutter igen, en reducering for udeholdet, og dermed var den helt store ydmygelse blevet en anelse mindre, men FCK kunne berettiget trække sig som kampens vindere.

AGF 2-1 Brøndby IF

Udenfor banen var Brøndby-tilhængerne gået amok, men inde på selve banen var det hjemmeholdets århusianske helte der var på spil. Et fyldt NRGI Park var vidner til at nyindkøbte debutant, Nando Rafael, kunne bringe hjemmeholdet foran med 1-0 efter godt halvdelen af første halvleg. Brøndby-træner Tom Køhlert valgte at lade Alexander Farnerud starte inde fra kampens start, men dette holdte kun en halv time, hvor svenskeren måtte træde af, og Morten ”Duncan” Rasmussen kunne tage over. Dette skulle godt tre minutter efter vise sig at give bonus, hvor netop ”Duncan” satte bolden ind bag Stefan Rasmussen i AGF-målet. 1-1-stillingen fik lov at holde til halvleg, og så heller ikke længere. Den tidligere GF-anfører Peter Graulund måtte til sin store fortvivlelse se sig bænket til dagens kamp, men kom ind efter godt en times spil. Igen en udskiftning, som træneren kort efter kunne se give bonus. For Peter Graulund kunne efter den eftertragtede Michael Lumbs smukke indlæg sætte bolden helt op i krogen og score kampen sidste mål til 2-1, og dermed en AGF-sejr, og vestegnens andet nederlag i den netop startede sæson.

FC Nordsjælland 0-1 SønderjyskE

FC Nordsjælland og krise er efterhånden to ord der kommer tættere på hinanden. Man havde før dagens kamp placeret sig på en bundplads, med kun to point i bagagen efter fire kampe. Præcis det samme som dagens udfordrere oprykkerne fra SønderjyskE. Selvom nordsjællænderne startede bedst, så vidste sønderjyderne stor vilje, og fik til FC Nordsjællands store frygt kæmpet sig godt med i kampen. Dette resulterede i at FC Nordsjælland et godt stykke inde i første halvleg kunne se Kenneth Fabricius sende bolden i kassen for gæsterne, der dermed bragte sig foran. Til stor utilfredshed for de beskedne godt 2000 tilskuere der var mødt op til dagens kamp, som efterfølgende piftede af spillerne. På trods af en del forsøg, og et straffespark som skulle have været der til FC Nordsjælland, da Martin Bernburg på hårdeste vis, blev fældet i SønderjyskEs straffesparksfelt, så endte kampen med en 1-0-sejr til sønderjyderne, som kunne tage sæsonens første ligasejr med hjem, mens den stadig lader vente på sig i Farum.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu