Наши партнеры

Menu



Sikker Brøndby-sejr i Finland

UEFA Cup

Brøndby hentede her til aften en sikker sejr over den finske klub, FC Haka, i UEFA Cup-kvalifikationen. Vestegnsklubben vandt hele 4-0, og burde ikke få problemer i returkampen på Brøndby Stadion.

Der har været rettet kritik mod angriberne i Brøndby, da de har haft svært ved at finde vejen til målet. Torsdag aften lykkedes det dog for flere angribere, da Brøndby mødte FC Haka i Finland i UEFA Cup-kvalifikationen.

Der var spillet en halv time af opgøret, da Morten Duncan Ramussen med brystet fik sendt bolden i mål, efter et kort indlæg til forreste stolpe. Hjemmeholdet var ikke uden muligheder i første halvleg, og Thomas Rasmussen måtte redde bolden på målstregen et kvarter inde i opgøret.

Vi skulle frem til tyve minutter før tid, da Brøndby-spillerne igen jublede. Denne gang var det Kasper Lorentzen der scorede, efter han var blevet sendt alene igennem i en kontra-situation. Kort tid efter var en ny spiller på pletten. Det var australieren, David Williams, der scorede, efter en frispilning af Tobias Mikkelsen i feltet.

Peter Madsen fik også lov til at komme på scoringstavlen. Brøndby blev tildelt et straffespark, efter en finsk forsvarsspiller havde haft hånden på bolden i feltet, og Peter Madsen scorede sikkert.

Brøndby vandt opgøret hele 4-0, og står dermed med glimrende muligheder for at spille sig videre til UEFA Cuppens første runde. Der er returopgør den 28. august på Brøndby Stadion.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu