Наши партнеры

Menu



Giganttalentet Ben Arfa skifter Lyon ud med Marseille

Fransk fodbold

I en handel for omtrent 100 millioner kroner skifter stortalentet Hatem Ben Arfa til det falmende storhold, Marseille. Troen på, at han skulle til en stor international klub er derved blevet skudt til jorden.

I den overståede sæson vandt Lyon for sjette gang i træk mesterskabet, ikke mindst på grund af deres to lysende stjerneskud, Karim Benzema og Hatem Ben Arfa. Begge spillere har længe været i de største klubbers søgelys, men den ene har nu valgt at lave et højst chokerende skifte.

I foråret ville ”The Double”-vinderne, Manchester United, anskaffe ham til sit spillerregi, men Lyons formand, Jean-Michel Aulas var ikke sådan lige til at snakke med. Han forlangte nemlig Cristiano Ronaldo plus en mængde penge for stortalentet. Nu ser det dog ud som om, at formandens salgspolitik med hensyn til Ben Arfa er ændret, idet det franske stortalent er blevet solgt for den ”nette” sum af 100 millioner kroner til den tidligere franske storklub, Marseille.

”Forhandlingerne var ikke nemme, for det drejer sig om en ung spiller, af høj international klasse. Vi er meget glade for, at have nået til enighed med Lyon,” fortæller Aulas til Marseilles hjemmeside.

I en alder af 21 år nåede Ben Arfa 64 kampe for Frankrigs bedste hold.



Kommentér

3 kommentarer til “Giganttalentet Ben Arfa skifter Lyon ud med Marseille

  1. Andreas Johnke siger:

    Håbløst salg, intet mindre!

  2. Philip Bludnikow siger:

    Overraskende må man sige.

  3. MadsArsenal siger:

    det er da vist et skifte i den forkerte retning?:o

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu