Наши партнеры

Menu



Ekstra Bladet ny sponsor for pokalturneringen

Dansk fodbold

DBU’s landspokalturnering kommer i de næste tre år til at hedde Ekstra Bladets Cup. Senest landspokalturneringen havde en sponsor var fra 2000–2004, hvor DONG var sponsor for turneringen.

Pokalturneringen er blevet spillet siden 1954, og første gang turneringen fik en sponsor var i 1990, hvor turneringen hed Giro Cup indtil 1996, derefter kom turneringen til at hedde Compaq Cup og det sponsorat varede til 1999. I 2000 overtog det daværende DONG Naturgas A/S sponsoratet af turneringen, men det samarbejde blev afbrudt i 2004, hvor at DONG i samarbejde med Arla overtog hovedsponsoratet for herrelandsholdet, og derfor trådte DONG ud af samarbejdet.

Nu har DBU fundet en ny sponsor for turneringen, og det blev Ekstra Bladet, som i en årrække har været en af DBU’s samarbejdspartnere og sponsorer inden for en række områder.

”Vi har i en årrække haft Ekstra Bladet inde som sponsor og samarbejdspartner på en række områder og aktiviteter. Derfor er det glædeligt, at Ekstra Bladet også ser muligheder i at gå ind og blive partner på vores næstmest prestigefyldte klubturnering efter SAS Ligaen,” siger DBU’s kommunikationschef Lars Berendt til DBU’s hjemmeside og fortsætter:

”Ekstra Bladet har stor kompetence indenfor massekommunikation og markedsføring, og vi vil derfor sammen med Ekstra Bladet kunne skabe endnu mere opmærksomhed omkring pokalturneringen, som i forvejen har været inde i en rigtig positiv udvikling de seneste 10 år,” siger kommunikationschefen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu