Наши партнеры

Menu



Baptista klar til at gøre et sidste indtryk

Engelsk fodbold

Julio Baptista er blevet kaldt “Kongen af Cuppen” grundet sine mange mål i Carling Cuppen. Han ser frem til at fortsætte sin gode form mod Chelsea på søndag og dermed give endnu et indtryk af sine kvaliteter.

Den stærke brasilianer er i denne sæson lejet fra Real Madrid til Arsenal i en handel, hvor Jose Reyes gik den anden vej, og Baptistas rådgivere ankommer i næste måned til London for at diskutere en fast aftale med Arsenal.

Julio Baptista har i denne sæson været den bærende kraft på det Arsenal-hold, som spiller Carling Cup. Seks mål er det blevet til indtil videre, hvilket gør ham til topscorer i turneringen. Desværre for brasilianeren har han haft svært ved at tilkæmpe sig en plads, når holdet spiller Premier League, men han mener, at han har gjort nok for at vise, at han er en fast aftale hos Arsene Wenger værdig.

“Jeg synes, jeg har vist, hvad jeg som spiller indeholder, og nu er det op til klubben at træffe en beslutning,” udtalte Baptista omkring sin fremtid.

“Det er meget kompliceret, og jeg prøver at involvere mig så lidt som muligt. Min agent kommer til London næste måned, og så tager vi forhandlingerne derfra,” fortsatte han.

Baptista, som kan spille både på midten og som angriber, blev for et par sæsoner siden sat i forbindelse med Arsenal, men han valgte at skifte til Real Madrid i stedet. På søndag har han chancen for at overbevise folk omkring Arsenal, at han kan bruges næste sæson.

Læs hele optakten til Carling Cup-finalen her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu