Наши партнеры

Menu



Spillerne om Erik Rasmussens farvel

Dansk fodbold

Tidligere i dag meddelte FC Midtjyllands cheftræner, Erik Rasmussen, at han forlader jobbet til sommer. Nogle fra FCM-truppen har udtalt sig om sagen, og vi har her samlet nogle af citaterne.

FC Midtjylland meddelte i dag, at den succesrige cheftræner Erik Rasmussen efter eget valg forlader klubben til sommer. Spillere fra midtjydernes trup har udtalt følgende.

“Vi har slet ikke mærket det på ham. Vi har endda lige været på træningslejr, hvor vi også fik en snak med ham om foråret, men han nævnte slet ikke sit stop. Det kommer som en bombe for os,” siger FCM-angriberen Frank Kristensen til bold.dk.

Dennis Flinta, der kom til FC Midtjylland i sommers, har ligeledes udtalt sig til bold.dk:

“Det er jeg selvfølgelig ked af, men jeg er glad for, at han bliver et halvt år mere indtil sommer. Det kommer lidt bag på mig, det må jeg indrømme. Jeg havde ikke set det komme, og det tror jeg ikke rigtigt, der var nogen spillere, der havde.”

“Det er en nyhed, der kommer som en kæmpe overraskelse. Jeg har overhovedet ikke haft nogen fornemmelse af, at det var på vej,” siger Christopher Poulsen til Ekstra Bladet.

Christopher Poulsen har dog stor tiltro til Thomas Thomasberg, der skal lede ulvene, når Erik Rasmussen fratræder sit job til sommer.

“Jeg har stor tillid til Thomas Thomasberg. Han har hele tiden stået for en del af træningen, og jeg er sikker på, at vi fortsætter i samme spor.”



Kommentér

En kommentar til “Spillerne om Erik Rasmussens farvel

  1. Andreas Johnke siger:

    Jeg må sige at jeg finder tidspunktet meget værre end efter sæsonen! Det her kan ødelægge en allerede god chance for medaljer, næste år kunne det måske ødelægge startrytmen, men det kan det nemt gå hen og gøre alligevel…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu