Наши партнеры

Menu



Gislason ny Brøndby-anfører

Dansk fodbold

Brøndbys anfører gennem fem år, Per Nielsen, har valgt at overdrage anførerbindet til Stefan Gislason, da han ikke længere mener, at han har overskuddet.

Brøndbys Per Nielsen, der har spillet i klubben siden han var fem år gammel, har nu valgt at overdrage anførerbindet, som han har båret igennem de seneste fem år, da han ikke længere mener, at han har overskuddet til at koncentrere sig 100 procent om fodbolden.

”Den megen uro og rod i klubben har gjort det svært for mig at holde 100 procent fokus på fodbolden. Derudover føler jeg ikke, at jeg har haft det fornødne overskud til at hjælpe mange af de unge på vej i de svære tider, siger Per Nielsen til Ekstra Bladet.

Per Nielsen afviser blankt, at dette skyldes, at han muligvis mister sin stamplads, han understeger, at han har overvejet anførersituationen siden efteråret.

”Per Nielsen er en god anfører, og nærmest en legende i klubben. Det kan eller skal jeg ikke efterligne, men være mig selv. Uden for banen handler det om, at være menneskelig og kunne tale med alle, så på den måde sker der ikke nogen store ændringer, men jeg synes jeg har en fordel af, at vi er mange ledertyper i truppen nu, siger den nye Brøndby-anfører, Stefan Gislason, ifølge Brøndbys hjemmeside.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu