Наши партнеры

Menu



AC Milan sejrede i dramatisk VM-finale

Andet fodbold

AC Milan sejrede i dagens finale-opgør ved VM for klubhold. Milaneserne tørnede sammen mod argentinske Boca Juniors, og der blev gået til stålet med hele to røde kort.

De forsvarende Champions League-mestre fra AC Milan var klare favoritter i dagens VM-finale for klubhold. Milaneserne skulle møde de sydamerikanske Copa Libertadores-vindere fra Boca Juniors, og kampen manglede bestemt ikke dramatik.

Efter 21 minutters spil var det altid giftige Filippo Inzaghi, der sendte bolden i netmaskerne efter en ripost fra Kakás skud på mål.

Der skulle dog blot gå et minut gør stillingen atter var lige. Rodrigo Palacio headede bolden ind bag Dida på oplæg fra Morel til 1-1.

Stillingen holdt til fire minutter inde i anden halvleg, hvor Alessandro Nesta kvitterede med et mål, mens Andrea Pirlo blev noteret for en assist.

Men endnu en gang var argentinerne hurtige med at svare igen, men denne gang måtte højrebacken Ibarra se sit skud ramme træværket i det 58. minut.

Derefter stod Kaká og Inzaghi for at lukke kampen. Kaká scorede til 3-1 i det 61. minut, hvorefter Inzaghi blot syv minutter senere satte bolden i nettet for anden gang til 4-1.

I slutningen af kampen blev to mand vist ud. Først var det Milans Kaka Kaladze, der efter en vanvittig tackling blev sendt ud at køle af i det 77. minut, og herefter Bocas Pablo Ledesma, der med tre minutter tilbage af den ordinære tid også måtte ned i omklædningsrummet.

Milans Massimo Ambrosini formåede dog i mellemtiden at sørge for argentinsk reducering til 2-4, da han sendte bolden i eget net.

Kampen endte 4-2 til AC Milan, og dermed kunne italienerne løfte VM-trofæet for klubhold.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu