Наши партнеры

Menu



AaB præsenterer overskud

Dansk fodbold

AaB kunne i dag præsentere sorte tal på bundlinjen i tredje kvartal af regnskabsåret. 1,4 millioner kroner før skat lød overskuddet på.

Forretningen AaB A/S går forrygende for tiden. Klubben ligger i toppen af SAS Ligaen, er fortsat med i UEFA Cuppen og præsenterer nu et overskud på 1,4 millioner før skat i tredje kvartal af regnskabsåret.

Trods dette har AaB dog stadig et underskud på 8,5 millioner i år, men det ventes at blive lavet om til et samlet overskud på mellem 20 og 25 millioner, når året er forbi. Indtil videre er året gået, som man havde forudset, fortæller AaB’s bestyrelsesformand Per Søndergaard i en pressemeddelelse.

”Resultatet er som forventet, og underskuddet for de første tre kvartaler skyldes primært den planlagte indkøring af de nye aktiviteter i AaB Konference og AaB College,” sagde Søndergaard og fortsatte:

”Renoveringen af bygningerne på Hadsundvej til AaB College er færdig, og entreprisen er i første omgang betalt med koncernens likvide midler,” forklarede bestyrelsesformanden.

AaB-koncernens egenkapital ligger på 127 millioner kroner. pr. 30. september 2007.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu