Наши партнеры

Menu



SAS Liga-trænere bakker op om Olsen

Dansk fodbold

Morten Olsen er i øjeblikket på de fleste danske fodboldfans læber, da det bliver omdiskuteret, om han fortsat er den rette mand til trænerposten på det danske landshold. Olsen bakkes dog op af SAS Liga-trænerne.

Efter endnu den anden glippede slutrunde i træk, sår flere nu tvivl omkring, om Morten Olsen fortsat er den rette mand i landstrænersædet. Olsen bakkes dog fortsat op af SAS Liga-trænerne.

”Morten Olsen er den ønskede og den rigtige landstræner. Han har et hold af svingende kvalitet, og årsagen til, at vi ikke vinder, er ikke Morten Olsen eller den måde, holdet spiller på,” vurderede Esbjergs træner, Troels Bech i B.T. Erik Rasmussen fra FC Midtjylland delte samme mening.

”Morten Olsen er en kæmpe trænerkapacitet. Vi må også acceptere, at de sidste to år selvfølgelig ikke har været tilfredsstillende. Jeg ved bare ikke, om de danske chancer for at komme med til den næste slutrunde er bedre, hvis vi har en anden træner.”

Ståle Solbakken, der sidder i FC Københavns trænersædet er flere gange blevet nævnt som en mulig afløser, han mener dog også, at Olsen bør beholde sin plads.

”Hvis man stadig tror på det projekt, så skal Morten Olsen blive,” udtalte Solbakken.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu