Наши партнеры

Menu



Optakt: AaB – Anderlecht

UEFA Cup

AaB tager hjemme i Aalborg imod belgiske Anderlecht i deres første kamp i UEFA Cuppens gruppespil. Der er en tæt kamp i vente, hvor AaB meget gerne skal have point, hvis avancement fra gruppespillet skal opnås.

Der er stor uenighed om favoritværdigheden i Aalborg. AaBs svenske cheftræner, Erik Hamrén, er hurtig til at smide bolden over til Anderlecht, mens belgiernes træner mener, kampen er ”fifty-fifty”.

”Begge hold er favoritter i mine øjne. Når kampen starter står der 0-0, og begge hold har lige gode muligheder for at vinde opgøret,” sagde Anderlechts træner, Franky Vercauteren, til AaBs officielle hjemmeside. Erik Hamrén er som sagt uenig i den påstand.

”Ja, de nå være favoritter. Internationalt har klubben enorm erfaring, men styrkemæssigt er holdet måske ikke helt på højde med Sampdoria, som vi slog ud i første runde. Anderlecht er til gengæld stærkere end Gent, som vi også har mødt, så igen skal vi præstere vores optimale, hvis vi skal have en chance for point,” lød vurderingen fra AaBs svenske cheftræner.

Dermed er der lagt op til en tæt kamp i Aalborg i aften klokken 19.15, hvor kampen går i gang. Statistikerne ser dog ikke just positive ud for AaB. Anderlecht har nemlig aldrig vundet med færre end to mål, når de har mødt en dansk modstander.

Forventede startopstillinger:

AaB: Zaza – Olesen, Califf, Jakobsen, Pedersen – Risgård, Augutinussen – Nomvethe, Johansson, Curth – Prica.

Anderlecht: Zitka – Wasilenski, Pareja, Juhaszh, Deschacht – Biglia, Gore Polak – Hassan – Frutos, Akin.

TotalBold.dk’s bud på kampen: Anderlecht er langt fra fordums styrke. Holdet er stadig et kompetent mandskab, og det viste de, da de slog Hapoel Tel Aviv i første kamp i UEFA Cuppen, med 2-0. AaB har dog en skadesfri trup, og vi tror de napper det ene point. 1-1 er vores bus på et slutresultat.

Skrevet af Thomas Mørch.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu