Наши партнеры

Menu



Referat: SAS Ligaen 15. Runde

Dansk fodbold

I denne 15. runde af årets Superliga, var der sejre til både FCK og OB i toppen af tabllen. AC Horsens og FCM delte, og Brøndby vandt hjemme 3-0 over Lyngby. Læs om samtlige kampen i dette referat.

Brøndby IF – Lyngby

På trods af at Lyngby havde stor ære af første halvleg, hvor holdet fik presset Brøndby i bund på udebane, slog drengene fra vestegnen komfortabelt de blå-klædte Lyngby-spillere. På en flot anden halvleg vandt Brøndby med hele 3-0. Martin Ericsson åbnede for målscoringen, mens Morten ‘Duncan’ Rasmussen slog til to gange i kampens sidste kvarter. Dermed rykker Brøndby forbi Esbjerg i tabellen og er nu nummer otte. Lyngby er stadig i bunden og har blot ni point efter 15 runder. I næste runde får Brøndby besøg af AC Horsens, mens Lyngby skal møde Esbjerg hjemme.

AC Horsens – FC Midtjylland

AC Horsens og FCM spillede søndag eftermiddag 1-1 i topkampen i SAS Ligaen. Gæsterne fra Midtjylland kom foran i første halvleg ved Frank Kristensen, men Henrik Hansen udlignede efter pausen. Begge hold havde chancerne til at afgøre kampen, men med det ene point hænger begge hold på i topstriden. FCK har dog overhalet FC Midtjylland, som nu indtager 2. pladsen i ligaen. I næste runde skal Horsens et smut til Brøndby, mens FCM får besøg af netop FCK.

Randers FC – AaB

AaB indkasserede søndag holdets første nederlag i ni SAS Liga-kampe, da Buval blev matchvinder for Randers i en meget tæt kamp på Essex Park. Målet faldt i slutningen af første halvleg, og efter pausen holdt Randers Aab fra scoringer, trods et massivt spilovertag til gæsterne. Med sejren rykker Randers op på femtepladsen, mens nordjyderne er oppe på tredjepladsen. I næste runde skal AaB på besøg hos FC Nordsjælland, mens Randers skal et smut til Odense.

Esbjerg fB – FC Nordsjælland

Esbjerg dominerede størstedelen af første halvleg af hjemmekampen mod FC Nordsjælland, men et forsvarskoks gav FCN muligheden for at komme ind i kampen, der sluttede med en sejr på 2-1 til gæsterne fra FCN. Jesper Bech bragte værterne foran efter fire minutter, men Henrik Bødker og Fetai udnyttede et forsvarskoks før pause til udligning 1-1. Fetai havde sidste fod på bolden. Kort efter pausen var Martin Bernburg vaks under mål og sendte tre point ind på FCN-kontoen. Esbjerg rykker ned som nummer otte i tabellen, mens FCN er nummer syv. I næste runde skal Esbjerg møde Lyngby og FCN er vært for mødet med AaB.

AGF – FC København

9162 tilskuere på NRGI Park blev vidne til et opgør mellem top og bund i SAS Ligaen, da FC København slog AGF 2-0 i Århus. Atiba Hutchinson og Libor Sionko stod for gæsternes to træffere, der begge faldt i kampens første halvleg. FCK ligger nummer et, mens AGF er på 10.-pladsen. I næste runde skal FCK til Midtjylland, mens AGF skal et smut til Viborg i en sand bundgyser.

Viborg – OB

I et overraskende tæt opgør i Viborg, var OB det mest skarpe hold, og sikrede sig dermed en sejr på 2-0. Første halvleg var stort set uden chancer, og den kandiderer til en årets kedeligste halvlege. Efter pausen kom der mere gang i begivenhederne, og selvom spillet stadig ikke var prangende, kom der flere fine chancer i begge ender. OB var som sagt bare det skarpeste hold, og med kampens detalje bragte Johan Absalonsen odenseanerne foran. Derefter bølgede kampen atter frem og tilbage, men endnu engang var OB skarpest, da Hans-Henrik Andreasen scorede til kampens slutresultat, 2-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu