Наши партнеры

Menu



Referat: Champions League-gruppespillet 3. kamp A-D

Champions League

Runden bød på flere overraskelser. Blandt andet havde Valencias spanske stjerner det svært i Norge, hvor Rosenborg overraskende vandt. Også Liverpool kom i problemer i denne runde, og kan nu få svært ved at avancere fra gruppespillet. Vi bringer et referat af alle rundens otte opgør.

Gruppe A:

Besiktas – Liverpool

Det var meget vigtigt for Liverpool at hente point i denne udebanekamp mod Besiktas. Det startede dog langt fra godt for englæderne, der kom bagud efter 13 minutters spil. Det var den uheldige Liverpool-forsvarer Sami Hyypia, der fik rettet et skud fra Serdar Özkan af, og gav hjemmeholdet en tidlig føring. Liverpool forsøgte at komme tilbage i kampen i anden halvleg, men Bobo afgjorde reelt kampen, da han scorede til 2-0, hvilket dog ikke fik Liverpool til at give helt op. Steven Gerrard fik reduceret til 2-1 med fem minutter tilbage af opgøret. Tættere på kom englænderne dog ikke, og de er nu placeret på sidstepladsen i gruppe A.

Olympique Marseille – FC Porto

Gruppe As to bedstplacerede hold tørnede sammen i denne kamp, som var en tæt affære i første halvleg, dog med et lille overtag i spillet til gæsterne fra Portugal. Overtaget førte dog ikke til mål, og da hjemmeholdet heller ikke formåede at score, endte første halvleg uden scoringer. I anden halvleg var Marseille dog anderledes sikre i deres afslutninger. Mamadou Niang bragte franskmændene foran 1-0 i det 69. minut. Ti minutter senere lykkedes det for udeholdet, Porto, at komme tilbage i opgøret. Steve Mandanda nedlagde ti minutter senere Lisandro López i feltet, og Lucho González kunne score til slutresultatet 1-1, da han sikkert omsatte chancen til mål.

Gruppe B:

Chelsea – Schalke 04

Hjemmeholdet lagde meget aggressivt ud, og London-klubben fik en sand drømmestart på kampen, da Florent Malouda allerede efter fire minutters spil bragte de engelske værter foran. Franskmanden sendte efter et par skarpe træk bolden i mellem benene på den unge Schalke-keeper, Manuel Neuer. I anden halvleg var der ikke spillet mere end to minutter, da Didier Drogba bragte hjemmeholdet yderligere i front med sin scoring til 2-0. Schalke, der havde både Peter Løvenkrands og Søren Larsen med i opgøret, formåede ikke at komme tilbage efter Chelseas føring, og The Blues fra London hentede dermed en sejr på 2-0.

Rosenborg BK – Valencia

Hjemmeholdet Rosenborg var stærkt udertippede i kampen mod Valencia, selvom holdet i deres første kamp klarede uafgjort mod Chelsea. Men Valencia havde store problemer i Norge, hvor nordmændene til manges overraskelse kom froan i det 53. minut. Otte minutter senere kom hjemmeholdet endnu tættere på sensationen, da Vidar Riseth scorede til 2-0. Valencia formåede ikke at svare igen på dette, og Rosenborg hentede dermed en overraskende, men flot sejr.

Gruppe C:

Werder Bremen – Lazio

Hvis Werder Bremen ville blande sig i toppen af gruppe C, skulle kampen mod Lazio helst vindes. Kampen var dog meget lige i starten, hvor begge hold havde gode chancer. Efter en halv times spil fandt Diego Boubacar Sanogo vejen til netmaskerne, da han trak forbi Lazio-keeperen, og derefter sendte bolden i mål fra en spids vinkel. I anden halvleg fortsatte tyskerne dominansen fra slutningen af anden halvleg, og det var derfor fortjent at Hugo Almeida bragte hjemmeholdet på sikker vinderkurs. Med otte minutter tilbage af opgøret skabte Christian Manfredini lidt spænding i opgøret, da han reducerede til 2-1. Dette blev dog kampens sidste scoring, og Bremen fik derfor en vigtig og fortjent sejr.

Real Madrid – Olympiakos

Real Madrid lagde ud med en offensiv satsning, og efter bare to minutters spil gav denne udbytte. Raúl scorede efter en returbold fra Ruud van Nistelrooy, og sendte hjemmeholdet på vinderkurs. Udeholdet kom dog hurtigt tilbage i opgøret, da Luciano Galletti scorede til 1-1. Den hektiske start var dog ikke ovre endnu. Olympiakos’ Torosidis måtte forlade banen, efter at stoppe Nistelrooy i en friløber. Men stik mod forventningerne var det udeholdet, der efter pausen kom foran 1-2. Madrid svarede dog igen, og Robinho bragte balance i regnskabet. Derefter stod der Robinho på næsten alt hvad hjemmeholdet havde et byde på. Det var da også brasilianeren, der afgjorde kampen med sin scoring til slutresultatet 4-2.

Gruppe D:

Benfica – Celtic

Det var hjemmeholdet Benfica, der dominerede opgøret mod skotske Celtic, der blot har opnået ét point i de 14 udebanekampe klubben har spillet i Champions League. Det lykkedes ikke for Celtic at hente flere point til denne konto i dette opgør. Selvom kampen længe lignede en uafgjort slog hjemmeholdets Oscar Cardozo til tre minutter før slutfløjt, og sikrede portugiserne sejren over Celtic, som får svært ved at avancere fra denne gruppe D.

AC Milan – Shakhtar Donetsk

De forsvarende Champions League-vindere fra Milan har fået en forfærdelig start på sæsonen, og så meget tændte ud til dette opgør med ukrainske Shakhtar Donetsk. Der var blot spillet seks minutter af opgøret, da Alberto Gilardino bragte milaneserne foran 1-0. Blot otte minutter efter blev føringen fordoblet, da Gilardino igen var på pletten. Efter pausen bragte udeholdets Lucarelli lidt spænding tilbage i kampen, da han scorede til 2-1. Milan havde dog ikke i sinde at smide point, og Clarence Seedorf sørgede for, at Milan kom foran 2-1. Igen syv minutter senere var samme Seedorf på pletten, og han lukkede og slukkede med scoringen til 4-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu