Наши партнеры

Menu



Ophidset Onyszko raser over OB-ledelsen

Dansk fodbold

OBs polske målmand, Arek Onyszko, kritiserede OB-ledelsen efter aftenens ærgerlige UEFA Cup-exit.

Arek Onyszko har før været på kant med OBs ledelse, og det kommer han højst sandsynligt igen, da han efter aftenens UEFA Cup-exit udtrykte stor utilfredshed med den måde man gør tingene på i den fynske klub.

“Når vi spiller om at være med i UEFA Cuppen, så skal vi spille med en rigtig angriber. En god angriber. Det er ikke holdets skyld, det er dem, som skal købe spillere, der bærer ansvaret. Jeg gider ikke mere at høre på, hvor gode vi er. Det er lort, vi skal se os selv i spejlet og se hvor vi står. Det er klubbens skyld, at vi ikke kom i gruppespillet,” sagde den stærke keeper til DR Sporten efter aftenens kamp.

Onyszko er heller ikke bange for, at denne udtalelse kan få den konsekvens, at han bliver løst fra sin kontrakt, og dermed smidt ud af klubben.

Hvis de er utilfredse med mig og de siger, Arek vi gider ikke mere med dig, fordi du snakker for meget, så siger jeg nå ok, fint nok.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu