Наши партнеры

Menu



Ronaldo bekræfter at han forlader Real

Spansk fodbold

Ronaldo melder nu ud, at han vil væk fra kongeklubben. Hans forhandlinger med AC Milan ser ud til at være gået i stå.

Den brasilianske angriber, som ikke har fået meget spilletid i denne sæson, giver nu offentligt udtryk for at hans tålmodig snart er slut, han vil væk fra Real Madrid.

Det er træneren Fabio Capello, der tydeligvis ikke vil bruge Ronaldo, der har fået Ronaldo til at indse at det er tid til at skifte, da han er langt bag i køen af førstevalg.

”Min fremtid ligger ikke hos Real Madrid, for Capello vil ikke bruge mig,” sagde Ronaldo til sportsavisen Marca.

Blandt de spillere der står foran Ronaldo i angrebskøen er bl.a. Ruud van Nistelrooy, anføreren Raúl og den nyindkøbte argentiner Gonzalo Higuain.

Ronaldo har kontrakt med Real til sommeren 2008, men det ventes dog, at han skifter inden det internationale transfervindue lukker den 31. januar.

Italienske AC Milan har flere gange udtrykt interesse for den 30-årige, men vil ifølge klubbens præsident, Adriano Galliani, kun overtage angriberen, hvis de kan få Real Madrid til at slippe ham på en såkaldt fri transfer, som vil betyde, at Real ikke vil tjene en eneste øre på ham, men ‘kun’ kan nøjes med at sløjfe udgifterne til brasilianerens angivelige månedsløn på 4-5 millioner i regnskabet.

Men dette afviser Real Madrid ifølge Marca.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu