Наши партнеры

Menu



Optakt: Arsenal-Manchester United

Engelsk fodbold

Weekendens andet topbrag i Premier League går i gang i dag kl. 17.00. Arsenal har brug for 3 point for at hænge på Liverpool, mens United kan udbygge føringen med 9 point ned til Chelsea.

Der venter alle fodboldelskere noget af en lækkerbisken på Emirates Stadium i London i dag. Arsenal og Manchester United har præget Premier League siden dens start, og i de seneste opgør er tilskuerne blevet budt på drama efter drama. Hvem husker ikke Arsenal-spillernes attitude over for Nistelrooy, da han brændte straffesparket på Old Trafford, samt mad-krigen efter kampen sidste år.

Det er to hold i fantastisk form, som mødes i London her til eftermiddag. Arsenal har, med Henry tilbage i truppen, vundet alle deres kampe i 2007 indtil videre, mens Manchester United hele sæsonen igennem har været skræmmende stærke.

Arsenal-truppen er stadig meget præget af skader. Ljungberg og Gallas er stadig ude i et stykke tid endnu, mens Gilberto har karantæne, efter han sparkede ud efter Savage i sidste spillerunde. Robin van Persie er tvivlsom, da han skal gennemgå en sen test hos Arsenal-lægen for at tjekke, om han kan blive klar. Eboue er tilbage på sin back-position, og dermed skubber han Justin Hoyte ud på bænken.

United har næsten ingen skader, og Ferguson kan dermed frit vælge mellem sine spillere. Det ventes, at Saha erstatter Henke i angrebet, mens Wes Brown er tilbage efter at have været ude med sygdom mod Aston Villa.

Hold øje med: Alexander Hleb

Totalbold.dk tipper: 2-1



Kommentér

3 kommentarer til “Optakt: Arsenal-Manchester United

  1. AK siger:

    Så fik du ret, Steffen. 2-1 til Arsenal. Men ret sent vendning fra Arsenals side.

  2. Mikkel Lasson siger:

    Flot ramt med resultatet. Du fik bare ikke ret i at man skulle holde øje med Hleb 😉

  3. MonQ siger:

    Selvfølgelig fik jeg ret. Hvordan kan det dog komme bag på nogen af jer?! B)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu