Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Juventus, Getafe og City

Andet fodbold

Vi bringer tre korte nyheder om Juventus, Getafe og Manchester City.

Iaquinta ikke med mod Cagliari

Et af Juventus’ nyindkøb i den netop afsluttede transferperiode, Vincenzo Iaquinta, er ikke rejst med resten af truppen til Sardinien, hvor de skal møde Cagliari.

Årsagen til at den italienske bomber ikke er med for Juventus er, at han er blevet ramt af en madforgiftning, og derfor ikke er kampklar.

Den italienske landsholdsspiller fik ellers en fremragende debut, da han med sine 2 mål mod Livorno, var med til at sikre en flot 5–1-sejr.

Laudrups Getafe henter forstærkninger i Real på falderebet

Michael Laudrups nye klub, Getafe, har været en del aktiv på transfermarkedet henover sommeren, og de nåede lige at hente de sidste spillere inden vinduet lukkede i går aftes.

Det drejer sig om de to Real Madrid-talenter Ruben de la Red og Esteban Granero. Førstnævnte har optrådt for Madrids førstehold ti gange, og i kontrakten med Getafe ligger der en option på, at Real kan hente ham tilbage efter to år.

Esteban Granero er tiltrådt i Getafe på en låneaftale, der løber sæsonen ud.

Genvalg til Kasper Schmeichel

Kasper Schmeichel har indtil videre været en fantastisk afløser for den skadede svensker Andreas Isaksson, da han kun har lukket ét enkelt mål ind. Det er således kun Arsenal, der har formået at få bolden ind bag Schmeichel, der i samme kamp snuppede et straffespark.

Det har fået Sven-Göran Eriksson til at satse på den unge dansker endnu engang, selvom der var givet plads til et andet af klubbens unge talenter, Joe Hart, i Carling Cuppen mod Bristol City.

Den svenske træner udtalte: ”De er begge unge målmænd, og der er ikke den store forskel på dem. Men jeg tror, at det vil være dårlig behandling, hvis ikke Kasper får genvalg efter sin start.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu