Наши партнеры

Menu



Pablo Ibañez i spansk søgelys

Spansk fodbold

Ifølge Goal.com, skulle Atlético Madrids stærke forsvarer Pablo Ibañez, være Zaragozas førsteprioritet som afløser for Gabriel Milito, og klubben skulle eftersigende have forhørt sig om spillerens ledighed.

Zaragozas manager, Victor Fernandez, har fået et godt øje til Atlético Madrids tårnhøje midterforsvarer Pablo Ibañez.

Forsvareren, der plejer at være en vigtig brik på Vicente Calderon og fast mand på det spanske landshold, havde en blandet sæson med et par skader hist og her, og opnåede derfor kun 24 kampe i den rød/hvid stribede trøje.

Rojiblancos kunne blive fristet til at sælge den 25-årige, der sagtens kunne indbringe en god slat penge, da Zaragoza ihærdigt prøver at forstærke forsvaret, efter de måtte lade Gaby Milito forlade klubben til fordel for Barcelona. Klubben har allerede hentet Roberto Ayala i Villarreal, hvor han blot nåede at være i to uger.

Udover Pablo, skulle Fernandez også have interesse i Deportivos Coloccini, men ledelsen insisterer at et salg er udelukket. Zaragoza har været aktive på transfermarkedet, eftersom de gør klar til en sæson med UEFA Cup fodbold, og ser ud til at fortsætte i samme stil.

Atlético Madrid har selv været ude efter en ny midterforsvarer hvor manager Javier Aguirres landsmand, Barcelonas Rafael Marquez, står højest på listen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu