Наши партнеры

Menu



Schmeichel en mulighed i Aberdeen

Andet fodbold

Aberdeens målmand er blevet uvenner med træneren i klubben, og det giver mulighed for en tilbagevenden til Skotland for Kasper Schmeichel.

Kasper Schmeichel var i den forgangne sæson udlejet til Falkirk i den bedste skotske række. Her havde han det rigtig godt, og ville derfor gerne blive i klubben. Men hans rigtige klub, Manchester City, ville det anderledes, og kaldte derfor Schmeichel hjem til sæsonstart og præsentation af den nye manager, Sven-Göran Eriksson.

Det kunne dog godt ligne, at den danske målmand er på vej tilbage til Skotland. Aberdeens normale førstemålmand er ikke længere fast mand, da han under en polterabend tilsvinede sin træner. Det skulle have fået klubben til at rette øjnene mod Schmeichel.

Den unge målmand håber dog stadig på, at han vil blive førstevalg i Manchester City. Det kan dog gå hen og blive svært, da der udover Schmeichel også er tre andre målmænd i City, der vil kæmpe om pladsen. Blandt dem menes den svenske landsholdsmålmand Andreas Isaksson at være den foretrukne til pladsen mellem stængerne.

”Sven var til træningen i onsdags, men han fik ikke rigtig en mulighed for at snakke med spillerne. Så indtil jeg selv får talt med ham, har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvad der sker,” sagde Kasper Schmeichel til avisen The Scotsman.

”Jeg ved ikke, hvor mange målmænd, vi er næste sæson, men nu er Nicky Weaver væk. Så det afhænger af om, klubben vil satse på unge målmænd, som mig selv. Men indtil videre er situationen uændret. Det frustrerer mig ikke, for det er jo bare fodbold. Jeg finder ud af det med tiden,” sluttede Kasper Schmeichel.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu