Наши партнеры

Menu



Randers bekræfter køb af målmand

Dansk fodbold

Randers FC har i dag bekræftet, at man har hentet den tidligere U21-landsholdsmålmand Kevin Stuhr-Ellegaard. Den nu tidligere Hertha Berlin-keeper har skrevet under på en tre-årig kontrakt med Randers.

Randers FC bekræftede i dag købet af den tidligere Hertha Berlin og Manchester City-keeper Kevin Stuhr-Ellegaard. Randers sportschef Kim Ziegler udtaler følgende:

“Han er stærk i feltet, han er reaktionsdygtig. Desuden har det betydet meget, at Manchester City over for træner Colin Todd har sagt god for ham,” sagde Kim Ziegler ifølge B.T.

Kevin Stuhr-Ellegaard har stort set ikke spillet førsteholdskampe i de to år, hvor han spillede i Hertha Berlin, og det er bl.a. på grund af den manglende spilletid, at målmanden har valgt at skifte til SAS Ligaen.

“Randers FC virker som en klub, der er på vej fremad, og hvis ambitioner virker rigtige. Men ikke mindst er det ønsket om spilletid i SAS Ligaen, der har fået mig til at vælge Randers FC,” sagde Kevin Stuhr-Ellegaard.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu