Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Real Madrid – FC Zürich

Champions League

I aften skal Real Madrid forsøge at besejre det absolutte bundhold i gruppe C, FC Zürich. En sejr til hjemmeholdet vil betyde, at de kommer endnu tættere på videre avancement, men gruppen er fortsat meget åben.

Gruppe C er den gruppe i aftenens Champions League-gruppespil med den tætteste stilling. AC Milan og Real Madrid ligger á point i toppen, mens Marseille ligger på tredjepladsen med seks point, hvilket er et færre. På sidstepladsen finder man FC Zürich, som fortsat er med i kapløbet ligeledes, men det kræver, at samtlige resultater går det schweiziske mandskabs vej.

Real Madrid byder i aften bundholdet FC Zürich op til en intens kamp, som kan få afgørende betydning for begge hold. De to hold mødtes også i første runde, hvor Real Madrid vandt hele 5-2 i Schweiz. Derfor er værterne også favoritter i aften.

Real Madrid kommer til opgøret med en smal sejr i bagagen i ligaopgøret mod Racing Santander, mens FC Zürich er ramt af en mindre spillemæssig krise, eftersom de har tabt deres seneste to ligaopgør mod Lucerne med 1-0 og senest ligarivalerne FC Basel med hele 4-2.

Den helt store nyhed for hjemmeholdet er, at den store portugisiske stjernespiller, Cristiano Ronaldo, atter skadesfri og kampklar. Han ventes dog at starte på bænken. Guti er derimod fortsat ude med en skade.

Gæsterne fra Zürich må undvære Johan Vonlanthen, Philippe Koch, Yassine Chikhaoui og Eric Hassli.

Forventede startopstillinger:

Real Madrid:

Casillas

Sergio Ramos – Albiol – Pepe – Arbeloa

Granero – Lassana Diarra – Alonso – Kaka

Higuain – Benzema

FC Zürich:

Leoni

Stahel – Tihinen – Rochat – Barmettler

Okonkwo – Aegerter

Mehmedi – Margairaz – Djuric

Alphonse

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Real Madrid spillede bestemt ikke overbevisende i weekendens opgør mod Racing Santander, men holdet ser ud til at forbedre sig løbende, og det går den rigtige vej for den spanske storklub, som hele tiden er under et stort pres fra fansene og pressen.

De spiller på hjemmebane i aften mod gruppens absolutte bundhold. Derfor tror vi ikke, at kongeklubben får problemer med at slå gæsterne fra Zürich. Vi tipper således en sejr på 4-0 til hjemmeholdet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu