Наши партнеры

Menu



Kahlenberg populær blandt storklubber

Fransk fodbold

Ifølge det franske medie mercato.365.com skulle en lang række storklubber være interesseret i Thomas Kahlenberg. Midtbanespilleren selv, vil dog ikke snakke om sin fremtid.

Thomas Kahlenberg har på nuværende tidspunkt to år tilbage af sin kontrakt med franske Auxerre, men skal man tro den franske fodboldhjemmeside mercato.365.com, overvejer danskeren allerede til sommer at forlade klubben. Det er ikke mindst fordi flere topklubber er ude efter den elegante dansker.

Klubberne Stuttgart, Hertha Berlin, Bayern München, Lazio, Middlesbrough, Atletico Madrid, Monaco, Marseille og Lyon, skulle ifølge hjemmesiden være interesseret i Kahlenberg, der dog ikke ønsker at kommentere sin fremtid.

”Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Vi spiller sidste kamp i morgen, og så har jeg to utrolig vigtige landskampe at koncentrere mig om. Det er det, jeg fokuserer på i øjeblikket,” sagde Kahlenberg til bold.dk.

Auxerre ligger nummer otte i Le Championnat inden sæsonens sidste kamp, der spilles mod Valenciennes. De to landskampe, som Kahlenberg henviser til er selvfølgelig EM-kvalifikationskampene mod Sverige og Letland. To kampe, der bliver spillet henholdsvis 2. og 6. juni.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu